For første gang nogensinde skal en NATO-generalsekretær tale på et EU-topmøde. Anders Fogh Rasmussen er blevet inviteret til at tale til EU's ledere i dag.

EU's regeringschefer er i dag og i morgen samlet til topmøde i Bruxelles.

Samtidig med at EU dikterer benhårde nedskæringer på velfærden, vil EU-eliten investere flere ressourcer i militære kapaciteter.
Søren Søndergaard

Her skal de blandt andet drøfte fremtiden for EU's militær og hvordan EU's våbenindustri kan forske i og producere produkter som droner og transportfly, der kan sikre ambitionerne om et EU-militær, der kan gribe ind overalt i verden. Det er første gang siden 2008 at EU-lederne tager en mere overordnet debat om EU's militære strategi.

EU-landenes udenrigs- og forsvarsministre mødtes i sidste måned. Her blev de enige om et 13 sides langt udspil med en række opfordringer - blandt andet at EU skal "tage mere ansvar for international fred og sikkerhed". Dette papir er et af flere, som danner grundlag for debatten.

EU's udenrigs- og forsvarsministre foreslår blandt andet, at EU bør "råde over kapaciteter, der opfylder fremtidens behov" og EU's medlemsstater bør arbejde tæt sammen om at udvikle militære kapaciteter, hedder det blandt andet i tidligere arbejdspapirer, som skal debatteres på topmødet.

EU vil kunne reagere bedre på kriser og "hurtigt" og effektivt udsende tropper, fly og krigsskibe. EU's medlemslande skal lige fra begyndelsen af en krig eller krise overveje at sammenlægge eller dele deres militære.

Der skal udvikles en "stærkere europæisk forsvarsindustri". Det skal eksempelvis ske ved at styrke forskning og udvikling våbenindustrien og ved at sikre et "velfungerende forsvarsmarked" samt forskning og udvikling.

Oprustning i en krisetid

Planerne om at booste både EU-militæret og EU's våbenindustri vækker vrede blandt flere EU-parlamentarikere:

- En styrket våbenindustri er dybt problematisk. Opbyggelsen af et militær-industrielt kompleks medfører et pres på de politiske beslutningstagere. Et pres der i sidste ende kan føre til deltagelse i uhensigtsmæssige og ulovlige angrebskrige. USA, som har verdens største militær- og våbenindustri, er eksempel på dette, siger Folkebevægelsen mod EU's medlem af EU-parlamentet Søren Søndergaard til Arbejderen.

Han uddyber:

- Samtidig med at EU dikterer benhårde nedskæringer på velfærden for almindelige mennesker, vil EU-eliten bruge dette topmøde til at få medlemslandene til at investere flere ressourcer i  militære kapaciteter. Dét siger alt om, hvad EU er for et projekt.

Planerne om oprustning vækker også vrede blandt andre landes parlamentarikere:

- EU kunne vælge at bruge sit topmøde på at komme med et bud på, hvordan EU vil bidrage til nedrustning over hele verden. Men i stedet skal lederne fra EU's medlemslande nu debattere, hvordan EU kan opruste. Vi burde holde et topmøde for fred, ikke for våbenindustriens lobbyister, siger talspersonen for gruppen Forenede Europæiske Venstrefløj/Nordisk Grønne Venstre i EU-parlamentet Gabi Zimmer fra Tyskland, og uddyber:

- Krisen raser i EU. Alligevel lægger man op til at bruge de få penge vi har på oprustning. Pengene fra budgettet kunne helt sikkert være blevet brugt bedre på andre ting.

Et af de første fælles militærindustrielle projekter kan blive udviklingen af en militær EU-overvågningsdrone.

Frankrig, Tyskland, Grækenland, Italien, Holland, Polen og Spanien blev i sidste måned enige om at udvikle en fælles EU-drone inden år 2020. Den nye EU-drone skal udfordre USA's og Israels dominans på drone-markedet.

Næsten samtidig satte EU's forsvars- og udenrigsministre set EU's våbenagentur til at undersøge set militære behov og hvor meget set vil koste at sætte en militær overvågningsdrone i produktion. Udover droner, vil EU frem mod år 2025 investere i udvikling i satellitovervågning, tunge transportfly og fly til fly optankning i luften. Altsammen projekter, der kan bruges til militære missioner langt væk fra EU's grænser.

Den danske statsminister deltager - på trods af den danske undtagelse fra EU's fælles militær - i debatten med taleret. Danmark er dog ikke bundet af de retningslinjer, som EU's regeringschefer ventes at vedtage.

Flere penge til våbenudvikling

I årene 2006-2011 er våbenindustriens investeringer i forskning og udvikling faldet med 20 procent. Det bekymrende, advarer EU's Våbenagentur (EDA). Det truer EU's muligheder for på sigt at gribe ind overfor udfordringer mod EU's sikkerhed, og det truer industriens konkurrenceevene.

Derfor har EU-kommissionen vedtaget et forskningsbudget på 530 milliarder kroner - heraf er cirka 25 milliarder kroner øremærket til sikkerheds- og forsvarsindustrien i EU.

Sidste år beskæftigede den europæiske våbenindustri direkte omkring 400.000 personer med yderligere 960.000 arbejdsplader hos underleverandører. Våbenindustrien havde en omsætning på 96 milliarder euro.