Situationen i Ukraine bliver stadigt mere spændt. Faren for borgerkrig og en sønderlemmelse af landet er reel.
EU og NATO har i årevis arbejdet for at indlemme Ukraine. USA har brugt milliarder af dollars for at destabilisere situationen i landet. EU har samarbejdet med og understøttet højreekstremistiske og fascistiske kræfter.
Efter en bølge af fascistisk vold stod disse kræfter i spidsen for et regulært kup, som afsatte landets folkevalgte regering og præsident Janukovitj.
Ikke én af regeringscheferne i EU og NATO har fordømt kupmagerne eller det store fascistiske regeringsparti Svoboda, som åbenlyst bekender sig som antikommunister, antimuslimer, antisemitter og russerhadere.
Fascister i regeringen
I kupregeringen sidder seks fascistiske ministre, herunder forsvars- og justitsministeren. Kupmagerne blev hyldet af vestmagterne som demokrater, og både før og efter kuppet har der været jævnlige møder mellem kupmagerne og deres herrer i EU og NATO og USA.
Ikke én af regeringscheferne i EU og NATO har fordømt kupmagerne eller det store fascistiske regeringsparti Svoboda.
Et valg blev hurtigt udskrevet til den 25. maj for at give kupmagerne et skær af legitimitet og i forventning om, at situationen hurtigt ville komme under kontrol. EU forventede at kunne opsluge Ukraine – som er Europas næststørste land efter Rusland.
Som så ofte før betød de nye magthaveres aftaler med EU og IMF, at der var en regning at betale. EU er et redskab for storkapitalen, som krævede sig godt betalt. Højere energipriser, lavere pensioner og sociale ydelser. Det er den barske virkelighed om det "paradis", kupmagerne havde lovet befolkningen ved at binde Ukraine tæt til EU.
Kupmagerne erklærer, at de kæmper for "europæiske værdier" for at foregive, at de er demokrater. Men i Kievs gader patruljerer de bevæbnede fascistiske bander. En bølge af terror er rullet hen over landet.
På gaderne overfaldes politiske modstandere. Mindesmærker for Sovjetunionens sejr over nazismen er ødelagt.
Reaktionen fra Ukraines prorussiske kræfter var markant. Af frygt for udviklingen satte de sig til modværge – først på Krim og siden i store dele af det østlige Ukraine – med krav om, at de selv kan afgøre deres fremtidige tilhørsforhold til Ukraine.
Rusland
Rusland kæmper for sine egne, imperialistiske interesser i det stadigt mere skærpede opgør med USA og EU om markeder, råstoffer og militære holdepunkter. Derfor så Putin ikke passivt til under Vestens trusler og omringningsforsøg, men handlede med så stor beslutsomhed og hurtighed, at det overrumplede magthaverne i EU og USA.
Folkeafstemningen på Krim, der førte halvøen tilbage til Rusland, var en kærkommen lejlighed for ham til at puste til den russiske stormagtsdrøm, som han aktivt understøtter langt ind i de tidligere sovjetrepublikker.
Der findes ikke militære løsninger omkring Ukraine. I stedet må der igangsættes en national dialog, som involverer alle befolkningsgrupper.
EU, NATO og USA appellerer åbenlyst til kupmagerne i Kiev om at sætte specialstyrkerne ind.
EU, NATO og USA kræver, at besættelserne af rådhuse, politistationer og andre offentlige bygninger i det østlige Ukraine bringes til ophør. Man appellerer åbenlyst til kupmagerne i Kiev om at sætte specialstyrkerne ind, hvad der allerede har ført til mange dræbte og sårede.
Fascisternes besættelse af den centrale Maidan-plads i Kiev nævner vestmagterne ikke med et ord. Heller ikke fascistiske banders åbenlyse terror i Ukraines parlament har vestmagterne fordømt.
Ingen vestlige regeringer har krævet en undersøgelse af det brutale blodbad på Maidan-pladsen den 20. februar. Det skyldes, at stadigt mere tyder på, at det var fascisterne i den såkaldte Maidans Selvforsvarsstyrke og ikke den væltede regering, som stod bag.
USA og dets allierede i EU har forlængst erstattet international ret med den stærkestes ret: Jugoslaviens opløsning, krigene imod Irak, Afghanistan og Libyen. Nu truer NATO militært, og opruster for at styrke jerngrebet om Rusland. NATO-medlemmet Danmark rasler også med sablen ved at sende seks kampfly til de baltiske lande.
Medierne i den vestlige verden optræder med en ensidighed og historieløshed, grænsende til løgnagtighed, som vækker minder om den kolde krigs systematiske nyhedskontrol. De udbreder trusler om varm krig til gavn for militærindustrien.
Solidaritet med Ukraines Kommunistiske Parti
Det kommunistiske Parti i Ukraine har kæmpet for national forsoning. Det har foreslået igangsættelse af en dialog frem mod en ny forfatning. Partiet har forsvaret Ukraines nationale enhed og anbefalet en folkeafstemning om, hvorvidt Ukraine skulle søge mod EU/NATO eller knytte sig tættere til Rusland.
Kommunistpartiets hovedkvarter er blevet brændt ned. Kommunistpartiet og dets 120.000 medlemmer udsættes for bevæbnede fascistiske banders vold og trues af forbud.
Kommunistisk Parti solidariserer sig med Ukraines folk og fordømmer stormagternes vedholdende indblanding i landets indre anliggender.
Kommunistisk Parti støtter kravet om en afvæbning af de bevæbnede bander og deres fascistiske bagmænd. Vi kræver hæren tilbage til kasernerne.
Kommunistisk Parti støtter forslagene fra Ukraines kommunistiske Parti om gennem folkeafstemninger at sikre en ny demokratisk forfatning og at afgøre Ukraines forhold til både EU og Rusland.
Kommunistisk Parti fordømmer regeringens beslutning om at deltage i NATO's aggressive spil ved blandt andet at afsende seks kampfly til de baltiske lande.
Kommunistisk Parti udtrykker sin solidaritet med Ukraines Kommunistiske Parti og andre demokratiske kræfter i landet, som udsættes for fascistisk terror og trusler om forbud.
Vedtaget af landsledelsen den 26. april.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278