96 ud af 100 københavnske rørlæggere og blikkenslagere, som tog del i afstemningen om forligsmandens mæglingsskifte, sagde NEJ til tilbuddet. Lige så klar var afvisningen blandt vores kolleger andre steder i landet. 

Engang hed det ’sovjetiske tilstand’, når noget blev vedtaget med over 90 procent af en given stemmemængde. Hermed blev det antydet, at der ved valghandlingen nok var blevet snydt og bedraget..

Et bud på en ny strategi kunne være, at fagbevægelsen forud for overenskomstforhandlingerne om tre år lægger sig fast på et fælles krav.

Når danske blikkenslagere de kommende tre år er underkastet vilkår, vi stort set alle sammen har sagt nej til, så er det ikke snyd og bedrag, så er det tværtimod helt efter bogen. Eller rettere sagt: Det er i fuld overensstemmelse med forligsmandslovens sammenkædningsregler. Det er dem, der er sat i verden for at gøre det sværest muligt for lønmodtagere at blive fri for en overenskomst, de ikke synes om. Det sikredes i det foreliggende tilfælde ved, at man eliminerede nej-stemmerne på vvs-området gennem sammenkædning med afstemningsresultaterne fra de resterende LO-forbund, som på nær Malerforbundet alle kom ud med solide ja-flertal.

Arbejdsmarkedsforsker professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet har på baggrund af, at det ved overenskomstforhandlingerne ikke lykkedes at komme igennem med et stærkere værn mod social dumping, til dagbladet Arbejderen sagt, at hans forklaring er, at fagbevægelsen er for svag, at den står for splittet, og at den ikke tror på sin egen styrke. 

Vi er et langt stykke enige med professoren. 

Vi bliver derfor nødt til at gentænke den måde, hvorpå vi forhandler overenskomst, og på i hvert fald ét punkt tage ved lære af arbejdsgiverne, som virkelig forstår at stå sammen om at holde os andre nede.  

Et bud på en ny strategi kunne være, at fagbevægelsen forud for overenskomstforhandlingerne om tre år lægger sig fast på et fælles krav, og hver især forpligter sig til ikke at indgå forlig med arbejdsgiverne, før alle forbund er kommet i hus med deres forhandlinger. Alle skal med, ingen efterlades på perronen, kunne parolen lyde. 

Er det overdrevet ambitiøst? Ja, måske, men efter at vi vvs’ere nu for tredje gang siden år 2000 har oplevet vores arbejdsgivere i TEKNIQ fremsætte krav, som de må have vidst ville fremkalde forhandlingssammenbrud, længes vi ærlig talt efter noget sammenhold og solidaritet i fagbevægelsen, så vi næste gang ikke skal have forligsmanden til at rydde op efter TEKNIQs uansvarlighed. 

Vedtaget på generalforsamlingen 29. april.