Mandag den 21. april hørte jeg på DR1, at indvandrerkvinders behov for hjælp fra krisecenter er stigende. Mange undrer sig sikkert over, hvad der får kvindernes behov for krisecentre til at stige, men her spiller mange forhold ind.

Via mit samarbejde med kommunale myndigheder og min egen familieterapeutiske rådgivning kan jeg bekræfte det stigende behov. Jeg møder en del indvandrerkvinder, hvor massive problemstillinger får den enkelte til at handle, ud fra hvad de magter. Som vi så på DR1, søger nogle af dem hjælp ved at flytte ind på krisecentre.

Hvor kommer kvinderne fra?

Kvinderne kæmper blandt andet med tvangsægteskaber, psykisk og fysisk vold, manglende respekt for deres valg af partner og generelt manglende anerkendelse af kvinders rettigheder som mennesker.

Det er ikke sådan, at alle kvinder lever under ovennævnte forhold. En stor del af de kvinder, der oplever umenneskelig behandling i deres liv og familieforhold, kommer fra familier, som kendetegnes af følgende forhold:

- En stor del af familiens/forældrenes liv er præget af frygt og angst for, at deres unge piger/kvinder bliver for selvstændige og underminerer mandens rolle og autoritet i familien.

- Familien/forældrene lever og ånder for deres oprindelige mande- og kvinderolle med manden som den dominerende.

- Familien/forældrene gør ikke det store for, at deres døtre eller koner får en uddannelse.

- Familien/forældrene lever isolerede fra det øvrige samfund.

- Familien/forældrene ser kvinders interesse for livet uden for familien som en væsentlig trussel mod deres familie.

- Familien har ringe skole- og uddannelsesmæssig baggrund.

- Familien har svært ved at finde deres ståsted på arbejdsmarkedet.

Hvordan kan man støtte kvinderne?

Unge piger og kvinder har ret til indflydelse på deres liv, familie, skole, uddannelse, arbejde og sociale liv uden for familien. For at de skal opnå den ret, kræves en stærk personlighed, så de tør gå imod forældrene eller manden.

Kvinder med problemer i familien skal kæmpe mod stærke kræfter, der på alle måder ønsker at undertrykke kvinderne. For at disse kvinder kan have et værdigt liv på lige fod med andre mennesker, skal der arbejdes på mange planer.

I forhold til piger i skolealderen skal de forskellige fagfolk, der er i kontakt med disse unge piger, hurtigt opfange signaler, for eksempel hvis der er tegn på tvangsægteskab eller andre former for krænkelse af pigens rettigheder. En tidlig indsats i forhold til forældrene giver pigerne ro omkring deres skole og uddannelse. I ekstreme situationer kræves handling for at varetage pigens interesser.

I forhold til gifte kvinder er det påkrævet, at den enkelte kvinde selv tør tage initiativ til at bryde ud af det ”helvede”, hun lever i.

En del af disse kvinder kender ikke deres rettigheder, og hvis de kender dem, tør de ikke handle. De frygter familiens, mandens og netværkets reaktioner, hvis de søger hjælp hos myndighederne.

For at kvinden kan og tør tage skridt til handling for at bryde mønsteret, skal den enkelte myndighedsperson med kontakt til kvinden være meget tydelig omkring kvindens muligheder.

Den enkelte kvinde skal have professionel hjælp i form af for eksempel psykologhjælp eller terapeutiske samtaler. Man skal se på hele kvindens situation.

Ud fra kvindens egne ønsker støttes kvinden og andre i hendes netværk i at have kontakt, men man skal huske, at kvinden har brug for tryghed, ro og støtte for at modstå familiens og mandens pres.

Læs mere på ahmetdemir.dk/

Forkortet af redaktionen.