Det er ikke tilladt at udstede patent på planter, men alligevel sker det ofte. Der er eksempler på broccoli, tomat og melon, der er blevet patenteret i Europa.

Tilhængere af patentdomstolen påstår, at afstemningen om patentdomstolen ikke handler om, hvad der kan patenteres. Kontroversielle patenter på eksempelvis software og planter, der er forbudt ifølge lovgrundlaget, kan ikke opnå patent, hverken før eller efter afstemningen. 

Patent på planter er et stort problem, da det lukker adgangen for bønder til at videreudvikle nye plantesorter.

Det er imidlertid et faktum, at der bliver udstedt patenter på planter af det europæiske patentkontor (EPO), der er ansvarlig for udstedelserne. Det skyldes primært lovgrundlaget. 

Lovgrundlaget for EPO er Den Europæiske Patentkonvention fra 1973. Patentkonventionen tillader ganske rigtigt ikke patenter på software eller plantesorter, men formuleringen er upræcis og kan omgås. Det har vi set flere gange. 

Det er ikke korrekt, når adskillige debattører hævder, at der ikke kan tages patent på planter. Det sker i praksis.

Patent på planter

Patent på planter er et stort problem, da det lukker adgangen for bønder til at videreudvikle nye plantesorter. Det er ellers det, der gennem årtusinder har skaffet os den diversitet i afgrøder, vi har i dag. FN’s særlige udsending for retten til fødevarer skriver, at 75 procent af diversiteten i vores landbrugsafgrøder er gået tabt, fordi lokale bønder opgiver deres egne afgrøder til fordel for de kommercielle.  

En reform af Europas patentlovgivning burde derfor stå allerøverst på dagsordenen. I stedet skal vi den 25. maj stemme om en patentdomstol og en reform, der vil gøre det nemmere at tage patent og betyde en stor stigning i europæiske patenter i Danmark. 

Dermed vil der selvsagt også være en stigning i de kontroversielle patenter på planter. Det er derfor interessant at kigge på, hvordan disse patenter kan blive udstedt, selvom de strider mod hensigten i lovgrundlaget. 

Forbuddet mod patent på planter er oprindeligt et resultat af, at man ikke opfatter planter som opfindelser. Ifølge patentlovgivningen kan patenter kun udstedes på opfindelser, og det pointeres særskilt, at opdagelser ikke kan patenteres. 

Den helt nøjagtige ordlyd i Den Europæiske Patentlovgivning er imidlertid, at det ikke er tilladt at tage patent på plantesorter. Problemet med dette forbud er, at der i stedet bliver udstedt patent på planter, der er meget brede og dækker flere forskellige sorter. I praksis har forbuddet betydet, at EPO afviser patenter på planter, der er begrænset til en enkelt sort, men udsteder patenter på brede krav, der dækker mange forskellige planter. 

Trussel mod fødevareforsyning

Et eksempel er en peberfrugt, der er resistent overfor mellus, som biotekvirksomheden Syngenta har fået patent på. Her er det selve resistensen mod mellus ved en peberfrugt, der er udstedt et patent på. Der er altså udstedt et patent på en egenskab ved en peberfrugt. 

Europaparlamentet nævner i en resolution om EPO’s kontroversielle patenter på planter, at disse patenter er en trussel mod vores fødevaresikkerhed. Patenter på eksempelvis en plantes egenskab forhindrer andre i at videreudvikle planter med disse egenskaber.

Diversiteten i vores afgrøder svinder meget hastigt, men er vigtig for vores fremtidige fødevareforsyning, der er truet af befolkningstilvækst og klimaforandringer. 

Forbuddet mod patent på planter i Den Europæiske Patentkonvention er derfor ekstremt vigtigt. Desværre bliver forbuddet reelt omgået, og derfor har vi i behov for en reformering af lovgrundlaget, inden vi kaster os ud i andre eksperimenter med patentsystemet. 

Et ja til patentdomstolen er derfor yderst risikabelt. I NOAH anbefaler vi derfor et nej ved afstemningen om patentdomstolen.

Forkortet af redaktionen