19 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Anerkend aftalesystemet

Anerkend aftalesystemet

Finansministeriet og Kommunernes Landsforening lægger ikke skjul på, at de mener, at den ”danske model” for aftaler om løn og arbejdsvilkår står i vejen for en nødvendig ”modernisering” af den offentlige sektor.

Når lærerne indgår aftaler via deres tillidsrepræsentanter, tager de et fælles og ofte stort professionelt ansvar for løsning af opgaverne. Også i situationer, hvor det kan være svært.
FOTO: Niels Sigaard
1 af 1

Vilkårene for Uddannelsesforbundets tillidsrepræsentanter er blevet urimeligt svære efter, at Folketinget har fastsat vilkårene for lærernes arbejdstid.  

Vores centrale arbejdsgivere i stat og kommuner ønsker grundlæggende ikke, at medarbejderne i den offentlige sektor forhandler og varetager deres interesser i et fællesskab. 

Arbejdsgiverne er med deres holdning inde på et helt galt spor, som lægger gift ud for et tillidsfuldt samarbejde mellem ledelser og medarbejdere.

Finansministeriet og Kommunernes Landsforening (KL) lægger ikke skjul på, at de mener, at den ”danske model” for aftaler om løn og arbejdsvilkår står i vejen for en nødvendig ”modernisering” af den offentlige sektor.

Forløbet af OK 13 og indgrebet i lærernes arbejdstid er den sidste og mest massive understregning af denne holdning. I stedet for, at medarbejderne i et fællesskab, via deres tillidsrepræsentanter, kan forhandle og indgå aftaler, mener arbejdsgiverne, at ledelserne bare selv skal fastsætte arbejdsvilkårene – dog gerne efter en drøftelse med den enkelte medarbejder og også gerne med inddragelse af samarbejdsudvalget.

Denne holdning sætter sig tydeligt igennem på vores arbejdspladser, hvor ledelserne lige nu er styret af moderniseringsstyrelsen og KL til ikke at indgå aftaler med tillidsrepræsentanterne om arbejdstid fra 1. august 2014. 

Den samme holdning vil vi uden tvivl se igen ved OK 15 i et krav fra de centrale arbejdsgivere om, at lokal løn ikke mere skal forhandles af tillidsrepræsentanterne. 

I Uddannelsesforbundet vil vi en anden vej: aftalemodellen. Der skal fortsat indgås gode og fælles aftaler på arbejdspladserne. Altså rigtige aftaler mellem to ligeværdige parter – ledelsen og medarbejderne i et fællesskab.

Arbejdsgiverne er med deres holdning inde på et helt galt spor, som lægger gift ud for et tillidsfuldt samarbejde mellem ledelser og medarbejdere. For netop via aftaler med lærernes repræsentanter, opnår ledelserne lokale, bæredygtige løsninger på hverdagens udfordringer på arbejdspladserne. Når lærerne indgår aftaler via deres tillidsrepræsentanter, tager de et fælles og ofte stort professionelt ansvar for løsning af opgaverne. Også i situationer, hvor det kan være svært.

Hvis arbejdspladserne i dagligdagen skal levere høj faglighed, kvalitet og gode resultater, skal lærergrupperne og deres professionalisme inddrages. Dette sker gennem aftaler med lærernes tillidsrepræsentant. 

I en situation, hvor ”modernisering” betyder centralisering, nedskæringer, krav om individualisering og ledelsesmæssig ”del og hersk”, vil Uddannelsesforbundet slås for det lokale aftaleforhold mellem to parter: ledelse og tillidsrepræsentant. Her ligger nøglen til god kvalitet og gode resultater på arbejdspladserne og til nødvendig tillid i det daglige samarbejde.

Derfor skal vi stå sammen om vores lokale forhandlere.

Styrk Uddannelsesforbundets tillidsrepræsentanter!

Vedtaget af Uddannelsesforbundets repræsentantskab 21. maj

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. jun. 2014 - 08:58   03. jun. 2014 - 09:00

Udtalelse

fra af Uddannelsesforbundets repræsentantskab