17 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hip hurra for slagteriarbejderne!

Hip hurra for slagteriarbejderne!

Koncernen har blankt afvist alle medarbejdernes ideer til effektivisering og omlægninger: Det er lønnedgang eller lukning.

En lukning af slagteriet vil ikke kun ramme de 200 ansatte. Men en lang række af bornholmske underleverandører, håndværkere og så videre vil også blive berørt af slagteriets exit fra øen. Her sammenbidte slagteriarbejdere efter mødet med Danish Crowns ledelse sidste onsdag.
FOTO: Morten Brandborg/Scanpix
1 af 1

I skrivende stund udkæmpes en benhård kamp i den østlige del af kongeriet. En kamp mellem en stor dansk koncern med landbruget i ryggen imod 200 slagteriarbejdere og deres fagforening NNF.

Danish Crown har meddelt slagteriarbejderne på Bornholms eneste slagteri, at de skal acceptere en lønnedgang på otte procent,  ellers vil slagteriet lukke i løbet af efteråret.

En lukning af slagteriet vil ikke kun ramme de 200 ansatte. Men en lang række af bornholmske underleverandører, håndværkere og så videre vil også blive berørt af slagteriets exit fra øen.

Altså, rigtig mange bornholmske familier vil blive berørt, hvis Danish Crown lukker og slukker på øen.

Koncernen har leveret milliard overskud, og tre direktører har fået million-bonusser.

Slagteriarbejderne har fundet en lang række af ideer til effektiviseringer i produktionsgangene og omlægninger af arbejdsugen, med besparelser som resultat, altså flere penge retur til Danish Crown – eller rettere, retur til ejerkredsen bag Danish Crown – landbruget.

Milliardoverskud

Koncernen har blankt afvist alle medarbejdernes ideer: Lønnedgang eller lukning.

Én kunne måske forstå spørgsmålet om lønnedgang, hvis Danish Crown havde blodrøde tal på bundlinjen, men dette er bestemt ikke tilfældet. Koncernen har leveret milliardoverskud, og senest er det kommet frem i medierne, at tre direktører har fået millionbonusser. Altså, lønfest på direktionsgangene, men løndumping nede på "gulvet".

Én kunne godt ønske at se den samme ansvarlighed udvist fra direktionen, som direktionen ønsker udvist af dem på "gulvet".

Dansk Metal og NNF udsendte en pressemeddelelse i starten af maj, hvori de to fagforeninger oplyste omkring et tættere parløb,og med et forpligtende samarbejde fremadrettet som mål.

Nyt fagligt samarbejde

Jeg vil som tillidsrepræsentant og medlem af Dansk Metal, varmt hilse dette samarbejde velkomment. Og endnu varmere hilse vore organiserede kolleger fra NNF velkommen.

Organiserede kolleger som har modet, evnerne, troen og ikke mindst tør stå sammen og sige fra over for Danish Crowns løndumping. På trods af, at slagteriarbejderne meget muligt går direkte ud i længere tids arbejdsløshed.

For denne arbejderkamp, som slagteriarbejderne fra Bornholm er ved at udkæmpe, kan lynhurtigt danne præcedens og ramme mange flere lønmodtagere i helt andre brancher end på slagterierne.

Min kæmpe respekt og ydmygeste hilsner til jer, slagterikammerater derovre på solskinsøen. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. jun. 2014 - 07:28   04. jun. 2014 - 07:30

Læserbrev

af Henrik Berg, Gørding, medlem af Socialdemokraterne, tillidsrepræsentant Dansk Metal