16 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fejlskøn eller massakre?

Fejlskøn eller massakre?

Over 40000 har nu mistet retten til dagpenge. Det svarer til indbyggerantallet i en mellemstor provinsby.

Da den borgerlige regering sammen med De radikale og Dansk Folkeparti vedtog at halvere dagpengeperioden til to år, forsikrede mange af de borgerlige politikere med Inger Støjberg i spidsen, at det "bare" kom til at handle om et par tusinde, der ville miste dagpenge. Nu er talle oppe over 40.000.
FOTO: Claus Bech / Scanpix
1 af 1

Kolding har 58.021 indbyggere, Roskilde 48.721, Silkeborg 43.158 og Næstved: 42.424. Hvorfor er indbyggertallene i disse byer så interessante? 

Ifølge a-kassernes seneste tal er der nu 42.000 danskere, der har mistet retten til dagpenge. Når dagpengekommissionen kommer med deres forslag til ændringer af systemet i 2015, vil 60.000 danskere have mistet dagpengeretten. 60.000 danskere.

Beskæftigelsesministeren forsikrede, at mellem 1.000 og 2.000 danskere ville miste deres dagpenge.

Da den tidligere regering sammen med De Radikale og Dansk Folkeparti halverede perioden for dagpenge fra fire til to år og fordoblede genoptjeningskravet, forsikrede Inger Støjberg, at mellem 1.000 og 2.000 danskere ville miste deres dagpenge.

Her er jo ikke blot tale om et mindre fejlskøn, men om en direkte massakre. En massakre, som kan risikere at få nogle vidtgående konsekvenser som beslutningstagerne bag genopretningspakken måske ikke helt havde gennemtænkt (det må man da håbe). 

Den danske flexicuritymodel (eller måske mere tidssvarende, exicuritymodel) er bredt politisk accepteret (eller var), og der er tradition i Danmark for, at der ikke lovgives på områder som for eksempel løn- og arbejdsvilkår. Modellen medvirker til at skabe gode vilkår for en høj organisationsgrad.

Den danske version af flexicurity har skabt et dynamisk arbejdsmarked, der i høj grad bidrager til, at den danske økonomi er konkurrencedygtig i en mere og mere globaliseret verden.

De gældende overenskomster på arbejdsmarkedet er en vigtig forudsætning for, at denne arbejdsmarkedsmodel kan fungere. Korte opsigelses- og afskedigelsesvarsler er en gevinst for både arbejdsgiver og arbejdstager.

Virksomhederne kan ved ordretilgang hurtigt skaffe den fornødne arbejdskraft, og ved nedgang i ordrerne kan man hurtigt tilpasse arbejdsstyrken og sikre en fornuftig økonomi for virksomheden fremadrettet.

Ligeledes kan arbejdstagerne hurtigt tiltræde i nye stillinger hos en anden arbejdsgiver, hvis en interessant stilling skulle dukke op.

Men når sikkerhedsnettet under arbejdstagerne forringes i en sådan grad, som det desværre er tilfældet, vil der fra arbejdstagernes side ønskes krav om længere opsigelsesvarsler i overenskomsterne.

Resultat: virksomhederne vil være mere forsigtige med at ansætte, på grund af den merudgift,  der vil komme, fordi virksomheden i længere tid skal betale lønninger til medarbejdere, der er afskediget.

Et godt gammelt dansk ordsprog lyder: "Af skade blir man klog men sjældent rig".

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. sep. 2014 - 09:56   25. sep. 2014 - 10:00

Læserbrev

af Henrik Berg, tillidsrepræsentant, Dansk Metal