Ny økonomisk scene for finansloven
Blogs

Ny økonomisk scene for finansloven
Flere økonomer fra erhvervslivet fremhæver nu, at opsvinget er meget svagt, samt at der ikke skal meget til, før vi løber ind i en periode med stagnation eller et direkte fald i produktionen.
På tirsdag fremlægger regeringen sit forslag til finanslov for 2015. Dermed får vi et billede af, hvilke opgaver regeringen vil prioritere økonomisk i den nuværende situation, hvor der er maximalt et år til valget.
Det står stadig klarere, at der er brug for et økonomisk alternativ til regeringens politik. Et alternativ der ikke blot afbøder de værste ligtorne.
Fagbevægelsen har forud for fremlæggelsen lagt pres på regeringen for, at den skal tage initiativ til at redde de mange arbejdsløse, der er på vej til at miste dagpengeretten. 34.000 arbejdsløse mistede dagpengeretten sidste år og yderligere 14.000 står til at gøre det i år.
Statsministeren afviste i sidste uge, at regeringen ville tage yderligere skridt. Helle Thorning begrunder afvisningen med, at regeringen allerede har gjort meget for at holde hånden under landets økonomi, som ifølge regeringen nu er på vej ud af krisen.
Eurolande i stampe
Regeringens vurdering af krisen fik imidlertid et skud for boven, da nye tal i sidste uge viste, at eurolandenes økonomi samlet set står i stampe. Tyskland, der bliver betragtet som landet, der skal drive økonomien frem i EU, havde et direkte faldt i produktionen i forhold til første kvartal.
Flere økonomer fra erhvervslivet fremhæver nu, at opsvinget er meget svagt, samt at der ikke skal meget til, før vi løber ind i en periode med stagnation eller et direkte fald i produktionen. ”Drømmen om europæisk vækst knust af realiteter” lød overskriften i Berlingske Business.
Regeringen har på det økonomiske område overtaget VK-regeringens politik og satser på, at Danmark skal tilpasse sig markedets fremtidige behov, samtidig med at regeringen forventer, markedet i EU selv skaber væksten. De nye tal understreger endnu en gang, at dén økonomiske politik er et blindt spor, og de arbejdspladser, der skal redde de arbejdsløse, er mere politik end realiteter.
Borgerlige synspunkter
Hidtil har den økonomiske debat været domineret af traditionelle borgerlige synspunkter. Eksempelvis har Berlingske som selvbestaltet talerør for erhvervslivet talt for en øget markedsgørelse af den offentlige sektor som en vej ud af krisen.
Berlingske henviser til produktivitetskommissionens forslag, der blev fremlagt i foråret. Produktivitetskommissionen erkender dog, at den økonomiske teori i dag har svært ved at værdisætte produktionen i det offentlige, fordi de offentlige ydelser ikke er en vare. Kommissionens forslag til en effektivisering af den offentlige sektor er alligevel at gøre alt til en vare. Det vil samtidig give det private erhvervsliv mulighed for nye profitable investeringer.
Teorien bag forslaget afspejler en afstumpet økonomisk tilgang, der fokuserer på varens bytteværdi frem for dens brugsværdi. I det lys bliver et brækket ben, der bliver behandlet på et privathospital, mere værd, end hvis det bliver behandlet på et offentligt hospital.
Det står stadig klarere, at der er brug for et økonomisk alternativ til regeringens politik. Et alternativ der ikke blot afbøder de værste ligtorne i for eksempel dagpengereformen.