Regeringen har sendt to nye lovforslag i høring. De forventes fremsat i Folketinget til oktober og skal åbne for etableringen af medarbejderinvesteringsselskaber.

Problemet er, at der bliver set bort fra de ansattes rettigheder i en grad, så man skulle tro, at erhvervsministeren og skatteministeren har fået solstik.

Det kan – som i eksemplet fra Danish Crown på Bornholm – være en løsning for en nødlidende virksomhed. Problemet med lovforslagene er, at der bliver set bort fra de ansattes rettigheder i en grad, så man skulle tro, at erhvervsministeren og skatteministeren har fået solstik.

Her er nogle af problemerne:

Virksomheder vil frit kunne tvinge deres medarbejdere til en lønnedgang på op til syv en halv procent (højst 30.000 kroner om året i maksimalt fem år). De behøver ikke spørge de ansatte om en kollektiv lønnedgang via en kollektiv afstemning, om de vil sætte deres penge i den virksomhed, de er ansat i.

Virksomhederne kan binde pengene fra lønnedgangen i et medarbejderinvesteringsselskab (MS) i et uendeligt antal år. I bindingsperioden risikerer de ansatte, at deres penge kun kan betales tilbage til dem, hvis de enten bliver pensioneret eller dør. Ikke engang et jobskifte væk fra virksomheden er nok til at kunne få ens penge tilbage.

Der er intet krav om, at alle ansatte i virksomheden skal være med i et MS. Direktionen kan altså undlade at bidrage med egne penge og i stedet kun bruge de ansattes.

Intet krav om forrentning

Lovforslagene indeholder intet krav om, at medarbejderne skal have en vis forrentning ud af deres penge, som bliver skudt ind i MS’et hen over hovedet på dem.

Der er intet krav om, at en virksomhed skal være nødlidende, før virksomheden må kræve en lønnedgang på op til syv en halv procent. Enhver arbejdsgiver vil kunne skaffe sig en billig kapitaltilførsel uden risiko og for medarbejdernes regning.

Der er ingen garantier for, at alle medarbejderne uanset uddannelsesbaggrund kan vælges til MS’ernes bestyrelse.

Der bliver ikke stillet krav om udvidet beskyttelse af medarbejderrepræsentanter i MS’ernesbestyrelse.

Lovforslagene har intet krav om inddragelse af tillidsfolk eller fagforeninger før oprettelsen af et MS.

Der er ikke garanti for hemmelige afstemninger i et MS. Det vil sige, at ledelsen ved præcis, hvem der stemmer imod arbejdsgivernes vilje med en åbenlys risiko for repressalier til følge for medarbejderen.

Forslaget skal skrives om

Lovmagerne har fra starten forudsat, at medarbejderne, hvis penge bliver skudt ind i et MS, har de samme vilkår som aktionærer og ejere i andre virksomheder. Altså, at de er fri for bindinger og kun skal varetage deres egne ejerinteresser. Det er på ingen måde tilfældet.

Som medarbejdere er de den svage part i et ansættelsesforhold, for ledelsen kan blot vinke farvel til ansatte, der ikke makker ret – og stadig beholde deres penge.

Det ulige forhold tager lovforslagene slet ikke højde for. Den skævvridning af medarbejdernes rettigheder kan hverken de to ministre eller det danske arbejdsmarked være tjent med.

Derfor er der kun et at gøre: Lovforslagene skal skrives om hurtigst muligt, så de tilgodeser de ansatte.