Størstedelen af den danske befolkning er på det seneste stødt på navnet Kobané, som er navnet på det kurdiske selvstyreområde i Nordsyrien.

Kobané har du enten hørt om i forbindelse med terrorbevægelsen Islamisk Stats (IS) angreb mod byen, eller også har en af dine venner på Facebook ændret sit profilbillede til Kobané med en sort baggrund. Men hvor og hvorfor Kobané?

Byen Kobané i Rojava, (Vestkurdistan) ligger kun 10-15 km fra den tyrkiske grænseby, Suruç i Urfa provinsen. Sørstedelen af befolkningen her også er kurdere. På begge sider af grænsen er der familier, der blev tvangsadskilt som følge af det nye verdenskort i kølvandet på Første Verdenskrig.

Kobané har siden den 15. september iår atter været under massive angreb fra IS. Tilbage i juli måned havde IS på samme måde angrebet byen. Dog blev dette angreb afvist af de kurdiske sikkerhedsstyrker, Folkets Forsvarsenheder (YPG), som er den syriske gren af Kurdistans Arbejderparti (PKK).

Hjælper Vesten?

Situationen i området er meget alvorlig, og Kobané er helt omringet, idet Tyrkiet har lukket grænsen nordpå. Det vil sige, at byen med omkringliggende landsbyer - et byområde på 135 gange 40 kilometer, på størrelse med Odense - er overladt til sin egen skæbne. Overfor står en ekstremistisk terrorbevægelse, der dagligt promoverer sine brutaliteter.

På trods af koalitionens krigsfly, der har fløjet over Kobané, rapporterer kurdiske medier, heriblandt Firatnews, at IS ikke har fået store skader efter koalitionens påståede bombninger. Den 5. oktober sagde en af YPG's kvindelige kommandanter, Meryem Kobané, til den tyrkiske nyhedskanal IMCTV, at koalitionen burde vise sin troværdighed nu i kampen mod IS, idet hun ikke mente, at koalitionens styrker gør nok for at hjælpe kurderne i kampen mod IS.

"Hvis de (: koalitionen) virkelig vil svække IS, hvis de virkelig vil kæmpe mod terrorisme, så er mange af dem kommet her (: Kobané) med deres tunge udstyr. Der vil ikke være andre bedre muligheder end nu, hvis koalitionen ønsker at skade IS alvorligt."  

Koalitionen mod IS blev etableret på et møde i Paris midt i september og består nu af 40 lande, hvoraf 10 lande fra Mellemøsten, heriblandt Qatar og Tyrkiet.

Demokrati i Kobané

Ifølge oplysninger fra Saiar Deriki, formand for prokurdisk parti Demokratisk Unionarti, PYD i Danmark, rummer Kobané-regionen 400 landsbyer og har et indbyggertal på 700.000, hvoraf 300.000 er mennesker, der i løbet af den syriske borgerkrig er flygtet enten fra Assad-regimet eller fra IS-bevægelsen.

Der er ifølge Deriki  primært tale om flygtninge fra byerne Aleppo, Humus, Raqqa. De er kommet til de kurdiske områder, fordi disse under den syriske borgerkrig har været de mest stabile og sikre zoner for mennesker på flugt.

Deriki beskriver Kobané som en region med mange ressourcer. Landbruget har altid været drivkraften i Kobané, imens vandbrøndboring beskrives som et ekspertiseområde for Kobané-folk. "Uanset hvor i Syrien, man skal bore en vandbrønd, så er det én fra Kobané, man henter, for de har meget erfaring med det", siger Deriki.

Det sikre og stabile i Kobané er i løbet af de sidste to år flere gange forsøgt destabiliseret af IS.

Det sikre og stabile i Kobané er i løbet af de sidste to år flere gange forsøgt destabiliseret af IS. Kobané er den ene af tre kantoner i det selvstyrende kurdiske område Rojava, Vestkurdistan.  De to andre kantoner er Ciziri og Afrin.

Som man kan se på et kort, udgør disse kantoner ikke en geografisk enhed, men alle tre kantoner styres som repræsentative demokratier, og Demokratisk Union Parti (PYD) og Folkets Sikkerhedsstyrker (YPG) har organiseret og etableret sig i alle tre kantoner.

Den kurdiske revolution i Rojava er først blevet udråbt i Kobané i juli 2012. Grunden til, at kurderne benævner selvstyret "revolution", ligger i en ny samfundsmodel, ”demokratisk selvstyre”, der bygger på principper fra det repræsentative demokrati. Alle kantoner styres af lokale råd, hvor alle etniske og religiøse minoriteter er repræsenteret. Udover kurdere er der tale om arabere, alevier, assyrere, armenere og kristne.

Modellen, som blev konstruereret af den fængslede kurdiske leder Abdullah Öcalan, blev ført ud i livet første gang i Kobané i juli 2012. Kobané har også en særlig betydning i PKK's historie. Den første faldne PKK-guerillasoldat kommer fra Kobané, som samtidig er en af de kurdiske byer, hvorfra PKK har rekrutteret flest guerillasoldater.

Borgerkrigen i Syrien

Årsagen til, at der imellem de tre kantoner er områder, som ikke er under kurdisk styre, skal findes i Baath-regimets (Assads families) mangeårige assimilationspolitik, det såkaldte "arabiske bælte". Det går ud på at omringe kurdiske landsbyer med arabiske landsbyer for at kvæle et muligt kurdisk magtområde i regionen.

Geografisk er Kobané kantonen, der befinder sig tættest på byen Raqqa, hvor IS har erklæret et såkaldt "kalifat". Kobané befinder sig desuden mellem kantonerne Afrin og Cizire, hvorfor IS vil opnå øget strategisk overlegenhed i tilfælde af, at Kobané falder i IS's hænder. Det vil give IS bedre muligheder for at ovetage kantonen Cizire, der rummer ufatteligt mange råstofressourcer.

Således er der ved byen Rimelan meget mere olie end i resten af Syrien. De beskrives som svarende til oliereserverne i Kirkuk i Sydkurdistan, Irak. Når man tager disse oliereserver i betragtning, burde det ikke være en overraskelse, at blandt andet IS kan have interesse i Vestkurdistan.

Oliereserverne taget i betragtning, burde det ikke overraske, at blandt andet IS kan have interesse i Vestkurdistan.

Siden den syriske borgerkrig brød ud, er Tyrkiet adskillige gange blevet beskyldt for at støtte radikale islamistiske grupperinger i Syrien. Selv tyrkiske aviser som Taraf og Radikal har endda dokumenteret, hvordan denne støtte ydes. Det kan udefra være svært at forstå, hvordan et land som Tyrkiet, der i øvrigt har NATO's næststørste hær, kan tillade sig at støtte ekstremistiske grupper som IS, når landet  for nylig samtidig har tilsluttet sig koalitionen mod IS.

Men sagen er egentlig ikke særlig indviklet, hvis man går tilbage til netop dér, hvor den syriske borgerkrig brød ud. Assad valgte dengang at trække sine styrker tilbage til Damaskus for at bevare magten. Dette har medvirket til, at kurdere fik råderum til at etablere deres selvstændighed ud fra den ovennævnte, demokratiske samfundsmodel - demokratisk selvstyre.

Tyrkiet støtter IS

Tyrkiet har fra starten været interesseret i at destabilisere det kurdiske magtområde i Syrien. Derfor var det sådan set ligegyldigt for Tyrkiet, hvem det skulle samarbejde med. Vestens interesse i at vælte Assad ved at støtte syrisk opposition har i den forbindelse givet Tyrkiet et legitimt grundlag for at støtte IS efter sin egen hjemlige og hemmelige dagsorden.

Udadtil så det ud, som om Tyrkiet støttede syrisk opposition, "Den frie syriske hær", bestående af mange grupperinger, heriblandt Al Nusra og IS. Men i virkeligheden og indadtil var det anderledes, for der var tale om en tyrkisk støtte til IS med alt - fra logistik til medicin, samt træning af IS-militante givet af pensionerede, tyrkiske officerer.

På trods af, at verdenssamfundet, heriblandt USA, har skærpet tonen over for IS, ser det ud til at Tyrkiets støtte til IS er fortsætter. Nye videoer på sociale medier viser blandt andet, hvordan Tyrkiet på jernbaner har transporteret kampvogne til IS (http://www.youtube.com/watch?v=quzCsgIppr4 ).

For at fastholde den statslige konsensus om ikke at kalde IS for en terrororganisation kaldte Tyrkiets tidligere udenrigsminister og nuværende ministerpræsident, Ahmet Davutoglu, IS for en gruppe af vrede mennesker. (http://www.todayszaman.com/latest-news_davutoglu-says-isil-is-driven-by-anger-avoids-calling-it-terrorist_354934.html ).

Frem til den 20. september, hvor 49 gidsler fra tyrkiske ambassade efter 101 dage blev løsladt af IS, gemte Tyrkiet sig bag undskyldningen om, at af hensyn til de 49 gidsler måtte tonen over for IS være meget påpasselig. Det er dog endnu ikke klart, hvad Tyrkiet har lovet IS for at få gidslerne frigivet. IS har efter frigivelsen offentligt erklæret, at den har forhandlet med den tyrkiske stat, hvorimod landets nyvalgte præsident Erdogan erklærer, forhandlingernes indhold må forblive en statshemmelighed.

Hvem ved, om det var Kobané, der var i forhandlingernes centrum? Det må tiden vise. Sandheden vil komme frem før eller senere!