16 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Turistrejse til apartheidmuren

Turistrejse til apartheidmuren

Den forhadte mur omkring Gaza fremhæves som eksotisk rejsemål, hvor man kan studere interessant grafitti.

For palæstinenserne er den otte meter høje mur ikke noget spændende monument, men derimod en voldsom begrænsning i deres mulighed for at bevæge sig frit omkring i deres eget land.
FOTO: commons.wikimedia.org
1 af 1

Israels apartheidpolitik på Vestbredden og i Gaza er synlig for enhver besøgende. Apartheidmuren ("adskillelseshegnet") er i sig selv et massivt symbol over Israels apartheid, som den gennempløjer Vestbredden – ikke langs Den grønne Linje, men langt inde på Vestbredden.

Når rejsebureauet skal beskrive apartheidmuren, så handler det hvor "spændende" muren er for turisterne! 

Her opdeler den området i bantustan-lignende ghettoer, mens den afskærer palæstinensiske landsbyer fra deres marker og familier, og vanskeliggør adgangen til uddannelsesinstitutioner og hospitaler.

Akademisk Rejsebureau har de seneste år gjort Israel til sit nye rejsemål, med afstikkere til den besatte Vestbred.

Når rejsebureauet skal beskrive apartheidmuren, så handler det ikke om hvilken katastrofe muren er for palæstinensernes hverdag. Men tværtimod om hvor "spændende" muren er for turisterne!

Som der står i Akademisk Rejsebureaus reklame for en Israel-Palæstina rejse med Naser Khader som rejsefører: "Vi gør et kort stop ved den kontroversielle otte meter høje betonmur, hvor der vil være mulighed for at se den spændende graffitikunst, som muren er udsmykket med." (Akademiskrejsebureau.dk)

Når Akademisk Rejsebureau og de andre rejseselskaber (Horisont, Apollo, Albatros, Unitas, Risskov med flere) laver turistrejser til Israel, bidrager de til at hvidvaske Israels forbrydelser mod palæstinenserne.

Boykot turistrejser til Israel

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. okt. 2014 - 09:03   21. okt. 2014 - 09:20

Læserbrev

Irene Clausen, aktiv i Boykot Israel Kampagnen