20 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Opråb til LO

Opråb til LO

Der er voksende utilfredshed i fagbevægelsen med de holdninger, LO - repræsenteret af formanden Harald Børsting - lægger frem i forbindelse med dagpengesagen.

Harald Børsting bør droppe partipolitikken og i stedet tale medlemmernes sag, lyder det fra mange fagforeninger i disse dage.
FOTO: commons.wikimedia.org
1 af 1

Harald Børsting, drop den socialdemokratiske partipolitik, og tal medlemmernes sag i dagpengespørgsmålet. Det er medlemmerne, der betaler til fagbevægelsen og dens interesse-organisationer. Dine udtalelser undrer os, for det er mere en opbakning til regeringen end til LO’s medlemmer. Du har udtalt følgende:

Dine udtalelser undrer os, for det er mere en opbakning til regeringen end til LO’s medlemmer

"Hold op med at blive ved med at råbe op om grundlæggende ændringer i dagpengesystemet. Det har ingen gang på jorden og undlad at gøre dagpengediskussionen til en religion. Nu må fagbevægelsen holde op med at kritisere regeringen så meget? Jeg mener, at vi må afvente dagpengekommissionens anbefalinger, før man træffer en endelig beslutning. Det er kun realistisk at gå efter hjælp til de mest udsatte, der har mistet dagpengene".

Det må være en socialdemokrat, der udtaler sig frem for en tillidsmand i LO, for der er ingen forhåbninger for de 47.300, som allerede er faldet ud af dagpengesystemet. Hvor er menneskesynet henne?

Harald Børsting, du sidder i dagpengekommissionen, og vil du virkelig afvente anbefalingerne, før der tages en endelig beslutning? 

Dagpengekommissionen kommer med en anbefaling sidst i 2015. A-kassernes Samvirke anslår, at der vil falde yderligere 16.000 – 21.000 ud af dagpengesystemet, så sidst i 2015 vil der være cirka 65.00 - 70.000 mennesker, som er smidt ud af dagpengesordningen. Det er milevidt fra de cirka 4.000 - 4.500 som analytikerne kom frem til i 2010, og som ligger til grund for den forhadte dagpengereform. 

Ifølge Socialforskningsinstituttets (SFI) rapport har dagpengereformen ikke virket. Det er kun en procent af dagpengemodtagerne, som efter dagpengereformens gennemførelse finder et job tidligere end de ville have gjort med en længere dagpengeperiode. 

Frustrerede arbejdsløse kræver:

  • Skrot dagpengereformen nu (2014).
  • Ny beskæftigelsespolitik (De fjorten krav).
  • Bekæmp arbejdsløshed med reelt arbejde.
  • Fuld fradragsret for A-kasse- og fagforeningskontingent.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


31. okt. 2014 - 09:42   31. okt. 2014 - 10:00

Udtalelse

fra 3F-BJMK, København