Danske tv-kanaler har mange timers sendetid om krig. Om det er kampen mod IS i Mellemøsten eller serien ”1864” af Ole Bornedal, så går bølgerne højt. Så højt, at Pia Kjærsgaard vil lege med spørgmålet om censur og foreslår at ansætte en historiker til DR, så den rene borgerlige opfattelse af nationalromantik og krigsdeltagelse glider igennem.

Men hvor er der egentlig gjort plads til freden på sendefladen?

Giv kunstnere, fredsforskere og andre plads på tv, så vi ikke kun skal forholde os til, hvad nogle få politikere og eksperter mener om krig.

Hvis man kigger på tv-programmerne hen over en uge, vil man kunne se at DRK og DR2 er førende med sendetid om krig. Ja, krig!

Sendefladen fyldt med krig

DRK byder på syv forskellige serier om krig hver på mellem 4 og 12 afsnit. ”Hellig Krig”, ”Danmark i Den kolde Krig”, ”Blomster fra bombekrateret”, ”Ubekvemme sandheder om det ”Tredje Rige” og ”Sydstatshærens hemmelige våben”.

På ét og samme døgn er DRK oppe på fem timers sendetid om krig.

DRK, hvad står det egentlig for? DR Krigskanal?

Heldigvis er der serier med mere kritiske og undersøgende vinkler som Oliver Stones USA-historie. Han analyserer ofte, hvad der sker på den hjemlige front i USA, hvordan der bliver spekuleret i krigen, og i hvem der skal have markederne, når freden bryder ud.

Det er selvfølgelig godt og oplysende at vise dokumentarklip og interviews med folk, der har oplevet krig og advarer mod det, men det er hele tiden med udgangspunkt i krigen.

Hvornår skal vi have noget om noget så ydmygt som fred?

Ganske vist har fredsforsker Jan Øberg været med i Debatten en torsdag på DR2. Men det var ikke meget plads, han fik.

Hvorfor laver DR ikke en serie med Jan Øberg og andre fredsforskere, om hvordan man undgår krig, eller hvordan freden vindes?

En bus til Irak eller Gaza

Eller man kunne gøre som journalist Jakob Rosenkrands på DR2 med bussen Farvelfærd. Syv personer fra forskellige dele af landet, mænd og kvinder i forskellige fag og aldre, konfronteres med dem, der skæres ned på.

Ekspertvældet af politikere, erhvervsfolk og redaktører er i Farvelfærd skiftet ud med de mennesker, der har stemt på disse politikere, arbejder for dem eller læser deres aviser.

Tør man sende en bus af sted til Irak eller Gaza? Tjah? Nej, vel?

Hvor bliver de kunstnere af, som kunne vende op og ned på denne situation?

Standupkomikeren Sanne Søndergaard er paneldeltager i Søndagsfrokosten på P1. Da Bornedals ”1864” skulle have premiere, fik den masser af kritik og masser af plads. Fint nok. Men Sanne Søndergaard sluttede med en skarp og eftertænksom replik om, at vi snakker mere om krigen i 1864, end den krig, vi står i lige nu.

Giv kunstnerne plads

Salon K med Adrian Hughes som vært på DRK skal lige fremhæves for at præsentere billedkunstneren Peter Carstensen. Han har skildret Danmark i krig med billeder af Anders Fogh, iført jakkesæt og rød børnehavemaling på nakke og skuldre – fordi han gennem sit tema vil forholde sig til den identitet, han mener at blive påduttet når Danmark er i krig.

Men dette er kun to eksempler på kulturfolk, der ikke accepterer dagsordenen om krig som the ”new normal”. Hvor er de andre?

Giv kunstnere, fredsforskere og andre plads på tv, så vi ikke kun skal forholde os til, hvad nogle få politikere og eksperter mener om krig.

Tænk hvis vi havde sendefladen fyldt med bare 10 procent udsendelser om fred?

Prøv at lege lidt med tanken.