Vores blå regerings ønskescenarium var noget så unfair som "Fair løsning". Vi skulle arbejde 12 minutter længere, altså en time mere om ugen. Med 2,8 millioner på arbejdsmarkedet er det 2,8 millioner timer, hvilket giver 72.000 arbejdsløse. S, R og SF tror, at hvis vi arbejder mere, så køber tyskerne flere pølser.
Hvis der skæres i det offentlige og vi skal arbejde mere end 10 timer om dagen, hvem skal så passe børnene?
Blå Thorning og den ultraliberale tænketank CEPOS mente derefter, at vi skulle skrotte to feriedage. En sådan handling ville give 24.000 arbejdsløse. De mener, at det vil få kineserne til at købe væsentligt mere LEGO. Hvad er årsagen til Socialdemokratiets fjendske politik mod lønmodtagerne?
At øge arbejdsløsheden og presse lønningerne ned til det ønskede EU-niveau på 50 - 60 kroner i timen. Som et led i denne løntrykkende og velfærdsdræbende plan, har Socialdemokraterne og de Konservative gået i gruppe sammen i EU.
I uge 47 skete det, som ingen troede muligt: I et interview med Solvej Bjørnestad, "P1 business", berettede den ultraliberale tænketank BCG, Boston Consulting Group, at danskerne burde arbejde 24 procent mere, altså 52 timer om ugen, og at der skulle skæres i den offentlige sektor.
Hvis der skæres i det offentlige og vi skal arbejde mere end 10 timer om dagen, hvem skal så passe børnene?
Jeg måtte regne det igennem flere gange, for jeg troede ikke mine egne øjne. 24 procent betyder en gigantisk øgning af arbejdsløsheden på 652.000 mennesker. I forvejen har vi sammenlagt 96.000 på kontanthjælp og 140.000 arbejdsløse. Det vil give 888.000 danskere uden arbejde. Hvor mange arbejdsløse skal der til, før de er tilfredse?
Da EU og de danske politikere er skruppelløse i deres iver for at smadre vores velfærd og sænke lønningerne til et kinesisk niveau, foregøgler de, at det er for Danmarks skyld. For dem er Danmark lig med de multinationale selskaber, som ikke betaler skat og derfor heller ikke bidrager til velfærden.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278