16 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Udenlandske arbejdere i Danmark

Udenlandske arbejdere i Danmark

Igen er vi vidner til en tv-udsendelse, hvor formålet er at få de arbejdsløse gjort til dovne og uduelige mennesker.

Folk fra de fattige EU-lande bringes hertil for at arbejde på betingelser, som er en smule bedre end i deres hjemland. Her er det fyrede polske arbejdere, som protesterer over den behandling, de har fået af Metroselskabet.
FOTO: Jens Astrup / Scanpix
1 af 1

Udsendelsen "Hvis udlændingene forsvandt" har fat i nogle vgtige forhold. Vi skal være glade for alt det arbejde, som folk fra andre lande har lagt i Danmark – det er en vigtig del af den velfærd vi kan opretholde.

EU kræver kapitalens og arbejdskraftens frie bevægelighed. Det har åbnet for systematisk udnyttelse af underbetalt arbejdskraft.

De første blev i 60'ernes opsving inviteret herop fra Jugoslavien, Tyrkiet og Pakistan. De kom med toget søndag eftermiddag og startede mandag morgen på Nordsten, teglværkerne, Everlite og lignende fabrikker.

De kom i fagforening og arbejdede med samme rettigheder som deres danske kolleger, betalte skat og var et stort plus for samfundet.

Underbetalt arbejdskraft

De indvandrere, som kommer hertil i dag er en mere blandet skare. EU kræver kapitalens og arbejdskraftens fire bevægelighed. Det har åbnet for systematisk udnyttelse af underbetalt arbejdskraft.

Folk fra de fattige EU-lande bringes hertil for at arbejde på betingelser, som er en smule bedre end i deres hjemland. De tager arbejdet fra fagforeningernes medlemmer, som så skal have understøttelse i stedet for at betale skat.

Smarte revisorer hjælper de udenlandske firmaer og deres danske stråmænd med at undgå skat, vægtafgift, og hvad vi ellers betaler til samfundets drift.

Dertil kommer, at en del firmaer efterhånden har specialiseret sig i at beskæftige flygtninge, som arbejder sort for næsten ingen penge.

Mange arbejdsgivere og borgerlige politikere er blevet så glade for de lave lønninger, at de vil have dem indført ved lov ligesom i andre EU- lande – selvom det undergraver samfundsøkonomien, at der ikke bliver betalt skat af en stor del af det udførte arbejde.

Er danskerne dovne?

Man er begyndt at skabe en myte om at "de arbejdsløse danskere gider ikke arbejde – eller også duer de ikke."

Det er såmænd ikke en ny melodi. Da jeg var 17 år, arbejdede jeg på et textylcenter med at spule biler, så de var rene i bunden. Mudder og vand i hovedet hele dagen i en utæt lade til landbrugets mindstebetaling.

Da det så blev forår, og der ikke skulle behandles så mange biler, blev jeg fyret – og kunne læse i avisen, at de arbejdsløse måtte tage sig sammen og finde noget at lave.

Men alligevel - fjernsynsudsendelsen sætter nu nogen udenlandske arbejdere op mod nogen udvalgte danskere. Man skal se, om de kan følge med i det tempo som udlændingene presser sig op i.

Det er tydeligvis bestilt arbejde. Det skal overbevise befolkningen om, at de arbejdsløse er dovne, og at det er helt forståeligt, når firmaerne henter billig arbejdskraft udefra, selvom der er ledige i lokalsamfundet.

Det er jo klart, at man kan finde nogen fantommennesker, som er så dårligt stillede, at de vil knokle på usle vilkår – når man kan lede i hele EU.

Men er samfundet tjent med, at de, som ikke er ligeså hurtige, bliver holdt hen i ledighed ?

Et vaskeri antog før i tiden ekstra folk om sommeren på grund af mere arbejde fra turistbranchen.

Mange danskere vrages

Her havde nogen af vore "frasorterede" kolleger mulighed for at få job så længe, at de kunne bevare deres understøttelse om vinteren. Selvfølgelig ville de da hellere have fast arbejde, men det var bedre end ingenting.

Nu henter vaskeriet en busfuld polske studenter herop hver sommer. De er 20-25 år, glade og friske – og tjener til årets studier på et par måneder. Lægger ikke en krone i skat.

Set fra aktionærernes synspunkt er det en fed løsning. Kun folk i den bedste alder, ingen krav til arbejdsforholdene og fri af de forpligtelser, danskerne har for eksempel som forældre.

Men set fra samfundets side er det helt forkert, at man kan vrage en stor gruppe arbejdsduelige borgere, fordi de er ”for langsomme”, eller fordi de kræver den løn, som er aftalt i overenskomsterne.

Det er ikke et spørgsmål om, hvor man er født – det er et spørgsmål om, at der skal være plads til alle samfundsborgere på arbejdsmarkedet, og at man ikke skal hente yderligere arbejdskraft ind i landet, før de, som bor her, er i arbejde.

Grundlovens paragraf 75 siger, at det bør tilstræbes, at alle borgere har et arbejde, så de kan klare sig selv. Vi var bedre tjent med, at journalisterne satte focus på, hvorfor det ikke bliver overholdt.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. nov. 2014 - 09:45   28. nov. 2014 - 10:00

Læserbrev

af Tue Tortzen, Helsingør