16 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Der er brug for gode nyheder

Der er brug for gode nyheder

Klimatopmødet i Lima er igang. I to uger skal verdens lande forhandle om den globale klimaaftale, der skal vedtages i Paris om et år. Og der er meget på spil.

Forsuring af havene, stigende vandstand, tropiske cykloner og temperaturændringer vil påvirke kystnære samfund, turisme, sundhed, fødevarer og adgangen til vand, især i Asien og Caribien.
FOTO: Mikkel Østergaard
1 af 1

Klimaforskningen har slået fast, at klimaforandringerne får dramatiske konsekvenser. Det er ikke nyt, men FN's Klimapanels seneste rapport har sat en endnu tykkere streg under nødvendigheden af at handle. Derfor håber mange, at verdens regeringer deltager i Lima med nye ideer, forslag og ambitiøse initiativer.

Der er brug for handling her og nu. Det kræver penge. De lande, der har store udslip, har en klimaregning at betale.

Mødet i Lima skal ikke levere en ny klimaaftale men hjælpe verden på vej mod en større omstilling. Verdens lande skal finde ud af, hvilken vej de skal gå, og jeg håber, at de vælger den grønne.

Den globale klimaaftale, der skal vedtages i 2015, skal først implementeres fra 2020. Derfor kommer forhandlingerne i Lima også til at handle om, hvad der skal ske i årene op til 2020.

Der er brug for handling her og nu, både i forhold til at reducere udslippene i de rige lande og i forhold til tilpasning til de klimaforandringer, der allerede er en realitet. Det kræver penge. De lande, der har store udslip, har en klimaregning at betale.

I mange lande kæmper Folkekirkens Nødhjælps partnere allerede i dag med konsekvenserne af klimaforandringerne. Lige nu er der for eksempel oversvømmelser i Pakistan og tørke i Somalia.

For de mennesker, der er ramt af klimaforandringerne, er det svært at forstå, at politikerne kæmper for at gøre så lidt som muligt. For debatten burde handle om, hvem der kan gøre mest.

Verdenssamfundet rykker ud med hurtig hjælp, når mennesker rammes af tørke og oversvømmelse. Men vi kan ikke blive ved med kun at rykke ud og slukke brande. Vi er også nødt til at forholde os til, hvordan brandene opstår. Vi er nødt til at omstille os til en måde at leve på, der ikke skaber problemer.

Mattias Söderberg er klimaekspert i Folkekirkens Nødhjælp. Han deltager i klimatopmødet i Lima 8.- 12. december som leder af en delegation på cirka 50 medlemmer fra ACT Alliance, som består af flere end 130 medlemsorganisationer, der arbejder for langsigtede løsninger i forhold til udviklingsbistand og humanitær nødhjælp i 140 lande.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. dec. 2014 - 09:42   04. dec. 2014 - 10:00

Læserbrev

af Mattias Söderberg, Folkekirkens Nødhjælp