Efter den kaotiske reform i 2005 må man hilse en reform af gymnasiet velkommen. 15 – 20 procent af de, der starter i gymnasiet, bliver tabere fordi de ikke har evnerne, ikke har interessen eller starter et eller to år, før de er modne ( = voksne nok) til det.

Kommunen bør arrangere en alsidig orientering, så eleven ikke overlades til rivegildet på uddannelsesmarkedet.

Optagelseskravene bør være: tilstrækkelige evner, interesse og modenhed. Om disse krav er opfyldte, bør vurderes ved en brobygning, hvor grundskolelærere og gymnasielærere i fællesskab vurderer de, der søger optagelse.

Grundskolelærerne i 8. – 9. klasse ved, hvad deres elever kan, og gymnasielærerne ved, hvad der kræves for at de kan begynde i gymnasiet.

Der skal først og fremmest være tale om ren faglig og pædagogisk vurdering, men man bør tage karaktererne med i betragtning, da al erfaring viser, at de, der ligger omkring karakteren to i begyndelsen af 1. g, ikke består.

Et krav på syv (det vl sige meget over 1. g'ernes nuværende gennemsnit) vil udelukke halvdelen af de, der nu optages. Men mange elever med tre til fire i begyndelsen af 1. g har bestået og har så taget en uddannelse som pædagog, sygeplejerske, laborant, bibliotekar og så videre.

 Et krav på syv vil forstærke den negative sociale arv.

Orienteringen om de forskellige gymnasiale uddannelser bør være så bred, at den, der søger optagelse, bliver orienteret om alle gymnasieuddannelser og andre ungdomsuddannelser, der er relevante for ansøgeren.

Her bør kommunen arrangere en alsidig orientering, så eleven ikke overlades til rivegildet på uddannelsesmarkedet.

En forenkling af antallet af studieretninger (som regeringen foreslår) vil gøre det mere anskueligt at vælge.

Grundforløbet det første halve år kritiseres af gymnasielærerne for at være spild af tid, fordi man i dansk og historie først kan komme i gang med den egentlige gymnasieundervisning efter et halvt år. I grundforløbet arbejder man lidt tilfældigt med stof, der allerede arbejdes med i 9. – 10. klasse.

I grundforløbet arbejdes der i faget sprogforståelse med at lære ordklasserne og syntaks (ledstilling i sætningen).

Men dette stof hører hjemme i 5. – 6. klasse (hvor man tidligere lærte det som forudsætning for dansk og fremmedsprog). At lære dette stof så sent svarer til at lære at læse – og så lære bogstaverne bagefter!

Gymnasieskolernes Lærerforening foreslår grundforløbet nedlagt.