Renten falder og den vil forblive lav mange år fremover.

Sådan lyder forventningerne fra den finansielle sektor og fra en lang række af de økonomer, som regering og erhvervslivets top lytter til.

Er den voldsomme skattebegunstigede opsparing svaret på de samfundsmæssige udfordringer, vi står overfor?

Flere og flere forventer, at det snart bliver muligt at optage fastforrentede obligationslån over 30 år med cirka 2,5 procent i rente, hvilket vil være historisk lavt.

Den lave rente rammer selvfølgelig også pensions opsparerne, der ligeledes kan se frem til en dårligere forrentning i fremtiden.

I takt med at renten på pensionerne falder til det halve, skal vi derfor sparer dobbelt så meget op for at kunne oppebærer den samme levestandard i pensionsalderen, som vi hidtil har planlagt, lyder finanssektorens konklusion.

For meget kapital

Ud fra en snæver betragtning lyder det umiddelbart logisk.

Problemet er blot, at årsagen til, at renten er så lav, netop er, at der i forvejen er for meget privat kapital på markedet.

I følge oplysninger fra SKAT har danskerne allerede sparet så meget kapital op på deres pensionsordninger, at pensionsformuerne i dag udgør, hvad der svarer til værdien af næsten to års produktion i hele Danmark, det såkaldte bruttonationalprodukt, BNP.

Hvis pensionsopsparingen bliver øget til det dobbelte vil det selvfølge have den effekt, at renten yderligere vil blive sænket.

Dertil kan lægges at det ikke kun er i Danmark, at renten er lav. Det er et fænomen, der dominerer alle de vestlige økonomier inklusiv Japan.

I stedet for at fortsætte det hovedløse opsparingsrace, burde den lave rente i stedet få ansvarlige politikere og økonomer til at sætte spørgsmålstegn ved den måde, vi gennem de seneste 25 år har indrettet vort pensionssystem på. Er den voldsomme skattebegunstigede opsparing nu også svaret på de samfundsmæssige udfordringer, vi står overfor?

Lønstigning i toppen

Et af udviklingstrækkene efter krisens udbrud i 2008 er, at toppen i samfundet – overklassen - har sikret sig markante lønforbedringer, mens resten af befolkningens lønudvikling nærmest er gået i stå.

Visse grupper med huset placeret i de attraktive områder, har via prisstigninger på huse også hentet visse indtægtsforbedringer. I modsætning hertil er det primært ufaglærte arbejdspladser, der er tabt under krisen fordi produktion er blevet flyttet til udlandet, og primært til lande med lave lønninger.

I bogen ”Klassekamp fra oven” konkluderer forfatterne da også, at ”de største stigninger til overklassen findes … i brancher som finansiering, ejendomshandel og erhvervsservice, det vil sige advokater, konsulenter, revisorer og lignende… De store stigninger til overklassen er således i højere grad forbundet med "bobleøkonomien" end med nye virksomheder, der skaber arbejdspladser til det brede lag.”

De store pensionsformuer har understøttet denne udvikling, hvor en stadig større del af den danske elite har mere fokus på at sikre sig en andel af prisstigningerne på værdier, i stedet for at fokusere på at skabe værdier gennem produktion.