Hvorfor må en person på efterløn ikke være frivillig og ulønnet i Arbejdsskadeforeningen AVS, uden han skal risikere, at hans a-kasse trækker ham i efterlønnen?
Regeringen vil have flere frivillige, men den tror vel ikke, at folk på efterløn har råd til at betale for at være frivillig.
Hvorfor kan to A-kasser ikke vurdere ens? Jeg har som formand og rådgiver i Arbejdsskadeforeningen AVS selv været på efterløn, uden at min A-kasse truede med at trække i efterlønnen.
Ingen har lyst til at være frivillig og samtidigt skal aflægge udførlig rapport over forbruget af timer som frivillig, hvor mange rådgivninger og telefonsamtaler, det er blevet til per måned.
Nu må vi i Arbejdsskadeforeningen vente på at personen på efterløn bliver gammel nok til få folkepension, hvorefter han har råd til at udføre frivilligt arbejde i en social frivillig forening, som ikke har råd til at aflønne de frivillige.
Regeringen vil have flere frivillige, men den tror vel ikke, at folk på efterløn har råd til at betale for at være frivillig. Loven eller reglerne må laves om.
Nu er spørgsmålet, om der er nogen folketingspolitiker, der vil tage sagen op, eller om der bliver kø ved håndvasken?
Vi i AVS tager ikke arbejde fra nogen. Hvis nogen vil lønne folk for at udføre vores sociale arbejde, så stopper vi den dag dette mirakel sker, for det har vi ventet på siden vores start i 1981 i Slagelse.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278