Der er al mulig grund til at støtte Cuba. Men det skal ske på et realistisk og fornuftigt grundlag.

Den amerikanske  embargo mod Cuba har i et halvt århundrede været brugt som argument for Cubas økonomiske vanskeligheder.

Det er mere nærliggende at spørge, hvorfor Cuba må importere mellem 70 og 80 procent af deres fødevarer udefra.

Man skal blot lige være opmærksom på, at der er cirka 193 lande i verden, og kun et af dem har en embargo mod Cuba. Der kan være nogle ekstra transportomkostninger ved at hente varer over større afstande, men det er så det.

Det er mere nærliggende at spørge, hvorfor et (sub)tropisk land som Cuba må importere mellem 70 og 80 procent af deres fødevarer udefra. Sætter man sig ind i detaljerne, må man tage sig til hovedet over en dybt inkompetent ledelse af landet. Lad os nu bare være ærlige - ved siden af vores solidaritet.

Hvorfor styrter fem bygninger (officielt tal) sammen per uge i Havanna? Hvorfor er store dele af byen stadig uden rørlagt vandforsyning efter et halvt århundrede med socialistisk styre, enorm støtte fra Sovjetunionen og stor (reel) arbejdsløshed?

Det er ikke den amerikanske embargo, der er problemet. Spørg cubanerne: De taler om, at det største problem er den interne blokade - altså partiet.

Jeg er enig i, at ren rå kapitalisme er noget skidt. En nordisk variant er nok nærmere noget, som den almindelige cubaner kunne tænke sig. Men hvad er det, den cubanske ledelse egentlig vil? Har du hørt noget om positive ændringer og tiltag på de indre linjer de seneste år?