Statsminister Helle Thorning-Schmidts nytårstale indeholdt mange smukke løfter, men der er især to af disse, som nødigt skulle blive til løftebrud.

Lønmodtagerne betaler hinandens lønninger via deres skatter, så arbejdsgiverne kan få gratis arbejdskraft.

Helle Thorning sagde, at hun vil løse problemet omkring forlængelse af den toårige understøttelsesperiode og forkortelse af den etårige optjeningsperiode for retten til modtagelse af understøttelse.

Det uforståelige er, at hun ikke vil gøre det nu, hvor hun har flertal for det? Ja, ja, "Der kommer en løsning i morgen".

Samtidigt forkyndte Helle Thorning, at hun går til valg med de radikale, som er svorne modstandere af lønmodtagernes sikkerhedsnet og velfærdsrettigheder. Er hun i gang med løftebrudspolitikken, inden valget er udskrevet?

Kære Helle Thorning-Schmidt, hvordan vil du indfri dine løfter, hvis Lars Løkke Rasmussen bliver statsminister, og med de radikale som støtter? Konklusionen må være, at du trods pæne ord ikke ønsker at føre socialdemokratisk politik

I samme åndedrag siger Helle Thorning-Schmidt, at hun vil skaffe arbejde til alle, også de nyankomne flygtninge.

Dette skal ske ved hjælp af diverse løntilskudsordninger og jobtræningsordningen. Det betyder i praksis to ting. Lønmodtagerne betaler hinandens lønninger via deres skatter, så arbejdsgiverne kan få gratis arbejdskraft.  De, som bliver sendt ud i disse ordninger, vil derudover optage arbejdspladser og derved øge antallet af ledige.

Arbejdsløsheden, jobtræningsordningerne og det manglende sikkerhedsnet vil trykke lønningerne. Som lønmodtager står valget mellem et løftebrud og "en løsning, der kommer i morgen"?