Kun Syriza kan redde grækerne. Sådan skrev New York Times i en artikel i juni 2013. Anledningen var, at lederen af Syriza, Alexis Tsipras, var rejst til Washington, hvor han blandt andet deltog i et møde med den konservative tænketank, Brooking Institut.
Hvis Syriza ikke ændrer holdning, og hvis venstrefløjen fortsætter sin støtte til det, vil det lette vejen for de græske fascister.
Times noterer, at hvis Syriza overtager magten, "vil intet vitalt ændre sig for USA. Syriza har ikke til hensigt at forlade NATO eller lukke amerikanske baser".
Times konkluderede, at en magtovertagelse fra Syriza ville betyde en rekonstruktion af den græske gæld, og at dette ville være godt for bankerne.
"Banker og hedgefonde ved, at det meste af Grækenlands gæld holdes af de europæiske skatteydere og af den Europæiske Centralbank, og at det meste af resten ejes af europæiske investorer. Og de ved også, at de vil blive betalt".
Støtter EU og euroen
Syriza, som nu er et parti, men som oprindeligt var ”Sammenslutningen af de Radikale Venstrekræfter”, støtter også græsk medlemskab af EU og af Eurozonen.
Hvis Syriza danner regering, skal man ikke forvente noget drastisk brud med den hidtidige politik.
Valget blev udskrevet, fordi det ikke lykkedes for de gamle partier at blive enige om, hvordan man skal takle trojkaens krav om yderligere nedskæringer.
"År med brutale nedskæringer – forlangt af trojkaen, der består af EU, Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Europæiske Centralband – har kastet de græske arbejdere ud i fattigdom og arbejdsløshed, mens den økonomiske krise har hærget landet", skrev Alex Lantier den 31. december.
Fattigdommen er vokset
Dens tilsyneladende endeløse krav om nedskæringer har betydet, at økonomien er indsnævret med 25 procent, at millioner har mistet deres sundhedsforsikringer, at lønningerne er blevet sænket med over 30 procent, at hjemløshed og farlige sygdomme breder sig og at seks af ti unge grækere er arbejdsløse.
Alligevel vil en ny regering under ledelse af Syriza ikke bryde med trojkaen. Tværtimod.
I et interview med Reuters i december tog Tsipras afstand fra alle indvendinger mod Syriza’s antagne radikale dagsorden, i det han erklærede: "En sejr for Syriza vil ophæve den dårlige fortryllelse og befri markederne. Den vil skabe en følelse af sikkerhed".
Han lovede også, at han ville forhandle med trojkaen og nå til en forståelse med de europæiske banker.
Hvis Syriza ikke ændrer holdning, og hvis størstedelen af venstrefløjen i Grækenland fortsætter sin støtte til det, vil det lette vejen for de græske fascister.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278