Darwin og darwinismen (udviklingsteorien) er og bliver en interessant teori. I dag er der nogenlunde enighed om, at der har været tale om en evolution gennem tiderne.

Tvivlerne er mest de meget religiøse, som mener, at darwinisme strider mod Bibelens ord, men det er nu engang meget længe siden at Bibelen blev skrevet, og mangt og meget kendes og vides i dag, som var ukendt i oldtiden.

Tvivlerne er mest de meget religiøse, som mener, at darwinisme strider mod Bibelens ord.

Der er jo så meget andet, der ikke står noget om i Bibelen, men som alligevel er rigtigt nok. En kendsgerning er det, at man har fundet mange rester af dyr, der har levet i tidligere tider, de såkaldte fossiler. Og med de forskellige dateringsmetoder ved man også nogenlunde, hvor gamle disse fund er.

Lamarck og Darwin

Den første, der præsenterede verden for en evolutionsteori var franskmanden Lamarck (1744-1829). Der havde også tidligere været folk, der havde lagt mærke til fossiler af fortidens dyr og undret sig over dette, uden at forfatte en teori om dette; men det var dog en begyndelse.

Men Lamarck gik videre og foreslog et system, som han mente kunne forklare udviklingen, lamarckismen. Noget af denne teori, blandt andet at erhvervede egenskaber kunne arves, er opgivet igen.

Charles Darwin og hans evolutionsteori blev mere afgørende. Men også Darwin begik store fejl, så spørgsmålet er, om ikke Lamarck havde lige så meget ret som Darwin. De var dog begge enige om selve udviklingstanken, at dyrene nedstammer fra hinanden.

Darwins to mest betydningsfulde bidrag til evolutionsteorien, den naturlige selektion og kampen for tilværelsen som afgørende for udviklingen og skabelsen af de nye arter, ser dog begge ud til at være forkerte. For eksempel tog Darwin fejl angående de "utallige overgangsformer".

Han forstod ikke, hvor alle overgangsformerne var blevet af, at man ikke havde fundet nogen af dem. Han mente, at man nok ville finde dem senere. Men nu er der gået 150 år, og de er stadig ikke fundet.

Forklaringen er dog enkel. De har aldrig været der. Den ene dyreart føder nemlig direkte den anden dyreart, uden nogen overgangsformer! Men dog altid en nært beslægtet art.

Miljøet er afgørende

Helt afgørende for udviklingen er miljøet og omgivelserne. Det er ikke noget tilfælde at isbjørne lever omkring Nordpolen og ikke i Sahara - naturligvis ikke. Miljøet er det afgørende, herefter indretter dyrene sig, og også planterne.

Alle dyre- og plantearter lægger æg eller frø, og her skabes de nye arter, når miljøet ændrer sig. Nutidsmenneskets oprindelse har været meget omdiskuteret, men må være foregået tilsvarende.

Altså født direkte af en af de tidligere menneskearter, måske af Homo erectus eller Homo ergaster, fordi miljøet ændrede sig, antagelig efter at mennesker begyndte at anvende ild, med store forandringer af kosten og tilværelsen i øvrigt, til følge. Men altså uden noget "missing link".

At anvendelsen af ild var en af de største revolutioner i menneskehedens historie, har da også tidligere været påpeget. Uden ild var der ingen mennesker i Danmark eller i andre lande. Ingen Homo sapiens-mennesker, ingen Homo ild-mennesker, altså nutidsmennesker.

Selv om Darwin altså tog fejl på de to nævnte punkter, er det dog hans fortjeneste, at udviklingsteorien blev så kendt og berømt, som den blev. Darwin var overbevist om rigtigheden af evolutionen i dyre- og planteriget - det var der så mange andre, der ikke var! De, der mente at dyrene og planterne var skabt en gang for alle, uforanderlige!