Det ser stærkt ud til, at faren for nazisme i Ukraine er drevet over. Det kan man takke folkerepublikkerne i Østukraine for.
Den 28. januar havde militser fra Folkerepublikken Donetsk befriet lufthavnen i Donetsk by for de sidste rester af regeringsstyrker. Og den 30. januar meddelte hærledelsen i Donetsk, at den havde omringet op imod 8000 soldater fra den ukrainske hær ved Debaltsevo efter at have indtaget byen Uglegorsk.
Fra Uglegorsk sagde lederen af folkerepublikken Donetsk, Aleksander Zakharchenko, blandt andet til de omringede soldater: "Jeg foreslår jer, at I nedlægger våbnene og overgiver jer. I kæmper mod de forkerte. Overgiv jer, og I vil alle overleve. Jeg lover, at I vil kunne vende tilbage i sikkerhed."
Blandt soldaterne, der forsvarede lufthavnen og blandt de omringede ved Debaltsevo, befandt sig også nynazistiske bataljoner. Deres opgave var at fungere som en slags bagstoppere, der skulle forhindre de almindelige soldater i at flygte.
Nynazistiske bataljoner skulle forhindre de almindelige soldater i at flygte.
Både almindelige soldater og de nynazistiske bataljoner havde fået at vide, at deres opgave var at evakuere de sårede. I virkeligheden var det at fortsætte bombardementerne.
Efter erobringen af lufthavnen blev de overlevende nynazister ført igennem gaderne i Donetsk, så de kunne se resultaterne af deres myrderier.
I Debaltsevo har resterne af Donbas bataljonen også overgivet sig. De blev rasende, da de forstod, at de var blevet narret. Og mens de udførte deres farlige mission, sad lederen af Donbas bataljonen i Kiev i sikker afstand fra farerne.
Kiev mangler soldater
For den ukrainske regering er denne omringning et alvorligt slag. De 8000 soldater var nemlig omkring halvdelen af de styrker, den har tilbage at kæmpe med!
Det minder om situationen den 24. august 2014, hvor folkerepublikkerne kunne meddele, at de havde omringet størstedelen af den ukrainske hær.
Den 23. september fortalte den ukrainske præsident, at mellem 60 og 65 procent af den ukrainske hærs svære udrustning var gået tabt.
I dag mangler den ukrainske regering hverken våben eller hjælp fra udenlandske lejetropper - som det amerikanske "sikkerhedsfirma" Academy (tidligere BlackWater).
Det, regeringen mangler, er egne soldater til at betjene de mange våben. I Russia Insider fortalte Alexander Mercouris, at Ukraine har mistet mellem 1500 og 1800 soldater, siden den ny offensiv startede 14 dage tidligere.
Soldaternes familier truer med at blokere hvervestationerne.
Regeringen har derfor iværksat en hvervekampagne, men trods trusler om fængsel på fem år, er det kun lykkedes at få 6 procent af de indkaldte til at melde sig, mens soldaternes familier truer med at blokere hvervestationerne. Den 9. februar brokkede en rådgiver til præsidenten sig over, at man endog havde sendt soldater med tuberkulose af sted til Østukraine.
Donetsk vil også mobilisere 100.000 på frivillig basis. Det er realistisk af to grunde: Dels er områderne i Østukraine tæt beboede, og dels kæmper man for sine egne familier, sin egen jord, sine egne byer og landsbyer.
Ukraine og nazismen
De nynazistiske grupper hylder Stepan Bandera, som kæmpede sammen med nazisterne under Anden Verdenskrig, og som havde oprettet Waffen SS-divisionen Galicien.
Men derfra og til at slutte, at den ukrainske befolkning som helhed er nazister, er der et stort spring. For eksempel er nynazisternes stemmetal ubetydelige.
Og mens Anden Verdenskrigs rædsler er mere eller mindre forsvundet i den vestlige verdens kollektive bevidsthed, så gælder det samme ikke for det tidligere Sovjetunionen. Indbyggerne i Ukraine ved også, at det var Sovjetunionen, der slog Hitler under Anden Verdenskrig.
Der var betydelige ofre. De sidste tal viser, at omkring 40 millioner sovjetborgere mistede livet. Alene slaget om Stalingrad, som blev krigens vendepunkt, kostede en halv million sovjetborgere livet.
Hvor mange ukrainere, der var ofre for nazismen, er vanskeligere at gøre op, men man regner med, at mere end 7,5 millioner ukrainere mistede livet, hvilket i forhold til indbyggerantallet gør Ukraine til det land, hvor flest mistede livet.
4,5 millioner ukrainere kæmpede i Den Røde Hær for at befri Sovjetunionen og resten af verden for nazisterne.
Mødet i Minsk
Der er sket en fundamental ændring i situationen, skrev Mercouris, Insider Russia, også. Før var det folkerepublikkerne (og russerne), der var mest ivrige efter at støtte den gamle aftale fra Minsk.
Men sådan er det ikke længere. Nu insisterer republikkerne på, at en ny aftale skal tage hensyn til deres nye erobringer.
Til gengæld er der andre, der har travlt. For at dække over nederlaget har man travlt med at bejle til den russiske præsident om hans hjælp til at vende tilbage til Minsk-aftalen.
Den 10. februar mødtes så den russiske, den ukrainske og den franske præsident sammen med den tyske kansler til et nyt møde i Minsk.
Og en våbenhvile er trådt i kraft.
PS: I øvrigt anslog den tyske efterretningstjeneste den 5. februar, at der var 50.000 dræbte i konflikten, hvilket er 10 gange mere end de officielle tal.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278