16 af de store børsnoterede selskaber, der har aflagt regnskab for 2014, vil sende cirka 79 milliarder kroner videre til aktieejerne. Det skrev Berlingske Business i lørdags. Sidste år sendte selskaberne "kun" 60 milliarder videre.

Der er brug for større lighed i fordelingen af indkomsterne blandt andet ved at øge skatten på arbejdsfrie indkomster.

A.P. Møller-Mærsk, der sidste år sendte omkring 13 milliarder til aktieejerne, har endnu ikke aflagt regnskab og er derfor ikke med i opgørelsen. Så den samlede overførsel fra de store børsselskaber vil langt overstige 80 milliarder.

Hvorfor investerer de ikke pengene i noget, der skaber vækst og arbejdspladser i den private sektor, sådan som regeringen satser på?

Novo Nordisk alene overfører sammenlagt 28 milliarder kroner til aktieejerne. Den viceadministrerende direktør, Kåre Schultz, forklarer overfor Berlingske, at Novo "investerer faktisk alt det, vi kan gøre med fordel. Vores ekspertiseområde er jo snævert".

Cheføkonom i Dansk Industri, Klaus Rasmussen, vurderer, at virksomhederne generelt investerer, hvad de kan ud fra deres principper: "Virksomhederne investerer i det, der er rentabelt", lyder hans forklaring.

En opsparing

Med andre ord. Virksomhederne tjener langt flere penge, end de har brug for i deres egen virksomhed. De kaster dem efter aktieejerne i stedet for at belønne de ansatte, der skaber værdierne, eller i stedet for at sætte prisen ned på deres varer. Hvorfor skal for eksempel den danske stat betale så høj en pris for insulin til sukkersygepatienter?

Tidligere er det forsvaret med, at når aktieejerne får pengene udbetalt, vil det fremme efterspørgslen i resten af samfundet, og dermed vil det skabe arbejdspladser. Hvis de 40 milliarder bliver brugt til forbrug, vil det øge det private forbrug i Danmark med fem procent ifølge Berlingske. Men det tror avisen ikke vil ske. Opkøb af aktier er nemlig ikke et alternativ til privat forbrug. Aktiekøb afspejler en opsparing, og udbyttet bliver generelt set også behandlet som sådan. Pengene bliver derfor i det finansielle kredsløb, og de vil ikke gavne efterspørgsel eller skabe nye arbejdspladser.

Dansk Industris cheføkonom forsvarer udbetalingerne med, at "de er nødvendige.. til gengæld for de penge, som aktionærerne stiller til rådighed for virksomhederne".

Fra en svunden tid

Hvilken hul lyd fra en svunden tid. I tilfældet Novo Nordisk er firmaets egenkapital cirka 40 milliarder kroner. De investorer, der køber Novo aktier i dag, betaler en pris, som om selskabet er mere end 600 milliarder kroner værd. Men det er ikke penge, som Novo får del af. De er betalt til den investor, man køber aktierne af, og den høje kurs er en ren spekulativ investering i store aktieudbytter og kommende kursstigninger.

Hvad så med skatten? Udbytter og realiserede kursgevinster beskattes med 27 procent af de første 50.000 kroner og med 42 procent af beløbet over. Topskat er noget, der bruges i forbindelse med arbejdsindkomst. Det er måske derfor, topdirektører får en del af deres løn udbetalt i aktier?

Der er brug for at større lighed i fordelingen af indkomsterne blandt andet ved at øge skatten på arbejdsfrie indkomster.