23 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Uffe Elbæk bør huske sine rødder

Uffe Elbæk bør huske sine rødder

Hvis Uffe Elbæk tager antimilitarisme og EU-modstand på programmet, vil det øge hans chancer ved det kommende folketingsvalg.

Partiet Alternativet har nu samlet underskrifter nok til at komme på stemmesedlen ved det forstående folketingsvalg. Men partiet erkender, at det ikke kan nå at få et program for alle politiske områder. Jeg er overbevist om, at Alternativet vil få en større gennemslagskraft, hvis Uffe Elbæk tager to af sin højsalige fars mærkesager op.

Elbæk Pedersen repræsenterede Folkebevægelsen. Jeg repræsenterede SF, som dengang var modstander af EU.

Hans far var højskoleforstander, Elbæk Pedersen. Han aftjente sin "værne"-pligt i militærnægterlejren i Grib Skov, da Tyskland besatte DK i 1940. Senere blev han i en årrække lærer på Ry Højskole. I nogle år var han chef for militærnægterlejren i Grib Skov, inden han sluttede sit arbejdsliv som forstander for Store Restrup Højskole.

Sidste gang, jeg traf Elbæk Pedersen, var i Bededagsferien i 1972, hvor vi begge deltog i en studietur til EF's (nu EU's) hovedsæde i Bruxelles. Elbæk Pedersen repræsenterede den nystiftede Folkebevægelsen mod EF (nu EU). Jeg repræsenterede SF, som dengang var modstander af EF (EU).

Der er behov for et parti udover Enhedslisten, som repræsenterer de antimilitaristiske og pacifistiske strømninger i vort folk samt EU-modstanden. Uffe Elbæks muligheder for genvalg vil øges betydeligt, hvis Alternativet optager de to nævnte holdninger i sit program og markedsfører dem med styrke.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. mar. 2015 - 09:39   13. mar. 2015 - 09:40

Læserbrev

af Henning Sørensen, Grenaa