Når en satirisk tegning - som de danske, svenske og franske tegninger - er rettet mod magthavernes ofre - de undertrykte - så er de en del af kampen på undertrykkernes side ført med ideologiske midler.

Når en satirisk tegning er rettet mod magthavernes ofre, så er de en del af kampen på undertrykkernes side ført med ideologiske midler.

Tegnerne er et eksempel på at intellektuelle og kunstnere stiller sig på magtens side. Men de borgerlige demokratiske rettigheder - forsamlings-, organisations- og ytringsfrihed - er indstiftet for det modsatte af at forsvare magten - nemlig for at være borgernes værn mod magten - sikring af retten til frit at organisere sig, forsamles og ytre sig mod magten, imod undertrykkelse - individuelt og kollektivt.

De danske, svenske og parisiske tegninger er rettet mod de undertrykte - tegnerne står på magthavernes side i diaboliseringen af magtens ofre. Det har intet at gøre med ytringsfrihed. Tværtimod er de bevidste provokationer af største ideologisk værdi for magthaverne i deres forsøg på at forene masserne bag sig mod "Mørkets kræfter".

Den folkelige tillid til magthaverne falder til stadighed under presset fra kapitalens offensiv for at få de arbejdende masser til at betale prisen for deres krise. De islamistisk inspirerede terrorhandlinger udløst af tegnernes provokationer er blevet ekstremt ideologisk - vellykket - udnyttet af magten til et nationalistisk fremstød for massernes opbakning bag den herskende klasse - mod "Mørkets Kræfter".

Terrorisme

I al militær krig er terrorisme en almindelig taktik. Der er de facto krig mellem vestlig imperialisme - USA og stater i Europa mod stater og befolkningsgrupper i Mellemøsten - Irak, Afghanistan, Syrien og Libanon - kræfter i Afrika og dele af Asien. 

Der er tale om meget ulige krige hvor imperialismen er stærkt militært overlegen i sin aggression mod undertrykte stater og befolkninger.

Man må skelne mellem de undertryktes terrorisme, der rettes mod militære mål - som er legitim taktik brugt i enhver krig og så på den anden side den terrorisme, der er rettet mod civile, individuelle mål. Den terrorisme, der er inspireret af islamisme og udføres i de imperialistiske centre tilhører generelt den anden kategori - den der rettes mod civile, individuelle mål.

Den er dybt reaktionær fordi dens virkning ikke svækker, men tværtimod er en styrkelse af den vestlige imperialistiske aggression.

De revolutionæres opgave

Islamisternes reaktionære taktikker med individuel terror rettet mod civile passer til deres reaktionære samfunds mål. Deres individuelle terror mod civile fortjener absolut ingen form for støtte. Tværtimod må den fordømmes som udelukkende reaktionær.

Revolutionære vil selvfølgelig tage klar afstand fra den reaktionære individuelle terror mod civile mål. 

Dertil kommer, at det er en vigtig opgave, at vise arbejderbefolkningen, hvordan imperialismen søger at udnytte islamisternes reaktionære angreb til at sløre sine egne gigantiske, blodige forbrydelser og internationale terror med det mest uhyrlige hykleri om de borgerlige frihedsrettigheder.

Det så meget mere som disse rettigheder faktisk dagligt undermineres af det selv samme borgerskab - for eksempel med anti-terrorlovgivningens borgerovervågning. I de imperialistiske centre glemmer revolutionære aldrig at hovedfjenden altid er det eget borgerskab.

Enhedslistens linje

Enhedslistens ledelse har fra først til sidst stået fast - bag dets eget imperialistiske borgerskab, den danske herskende klasse. Der lyder ingen kritik af det uhyrlige hykleri omkring magtens forsvar for ytringsfrihed og andre borgerlige demokratiske rettigheder og daglige knægtelse af disse overalt i verden.

Det er en vigtig opgave at vise, hvordan imperialismen søger at udnytte islamisternes reaktionære angreb til at sløre sine egne gigantiske, blodige forbrydelser.

Der lyder ingen kritik af det danske borgerskabs deltagelse i de altødelæggende aggressionskrige, som er baggrunden for terrorangrebene i Danmark. Enhedslistens reaktioner har tværtimod været beklagelse af risiko for skader på "samfundets sammenhængskraft", og at vi alle må "stå sammen om demokratiet".

"Terrorangrebene var rettet mod det demokratiske Danmark. Hvor man kan tale, skrive, tegne og forsamle sig som man vil. Terrorangrebene var også et angreb på det mangfoldige Danmark. Hvor kristne, jøder, muslimer og ikke-troende har boet side om side i århundreder."

Her lykkes det Nikolaj Villumsen at tegne det mest idylliske billede af det "humanistiske", borgerlige samfund. Han rammer plet med alle kodeordene i apologi for borgerskabets herredømme.

Enhedslistens politiske profil er her fuld opbakning på imperialismens hjemmebane: "Vi skal stå sammen som danskere på tværs af religion og hudfarve." Enhedslisten fremfører ikke et gram klassepolitik mod imperialismen, ikke et ord for en socialistisk vej ud af krisen. Tværtimod står Enhedslisten her fuldt og helt bag magthaverne mod "Mørkets Kræfter".