14 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hvem er de svage ledige?

Hvem er de svage ledige?

Arbejdsmarkedet har ændret sig radikalt de seneste år. Mennesker bliver sat af sporet, og arbejdsgiverne høster tilskud.

Nu skal de svage ledige i arbejdsprøvning, resurseforløb og i støttede stillinger for at finde den mindste lille rest arbejdsevne. Og mens det står på, er de parkeret på en kontanthjælp.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Carsten Koch siger til Ugebrevet A4, at "hvis de svageste ledige i udkanten af arbejdsmarkedet skal rykke tættere på et regulært job, er det nødvendigt at lempe reglerne for, hvor mange der kan være ansat i virksomhedspraktik eller løntilskud på den enkelte arbejdsplads".

Jan Sjursen, fra Rådet for Socialt Udsatte er enig og siger, at "vi har alt at vinde og ikke så meget at tabe i forhold til at sikre, at udsatte og marginaliserede borgere får en chance, og det får de ikke i dag".

Nogle ansatte bliver stressede og syge. Så ryger de ud af arbejdsmarkedet og bliver nu til de svage ledige.

Man taler i disse år meget om de svage og udsatte ledige. Men hvem er de i grunden? Lad os studere både dem, og det arbejdsmarked, som producerer dem.  

Arbejdsmarkedet har ændret sig markant de senere år. Vi kan ikke længere inkludere alle i den arbejdsduelige alder på arbejdsmarkedet. Nogle skal have specielle arbejdsforhold og skånehensyn.  

Mange politikere og arbejdsgivere har alt for høje tanker om vækst. Arbejdsgiverne vil tjene penge, mange penge. De putter mange af de penge i lommen i stedet for at investere i nye arbejdspladser. De har opsparet over 200 milliarder kroner de senere år.

På grund af væksthensynet bliver tempoet skruet op. Nogle ansatte bliver stressede og syge. Så ryger de ud af arbejdsmarkedet og bliver nu til de svage ledige. For 15-20 år siden ville de måske stadig have fungeret på normale vilkår på arbejdspladsen.

Så kommer politikere, eksperter og Carsten Koch-udvalget med forslag til, hvordan man kan hive folk op af sumpen igen.

Nu skal de svage ledige i arbejdsprøvning, resurseforløb og i støttede stillinger for at finde den mindste lille rest arbejdsevne. Når den er fundet, kan de stille op i kø til et nyt fuldtidsjob. Mens det står på, og det kan det gøre i flere år, så er de parkeret på en kontanthjælp.

Til gengæld belønner man virksomhederne med gratis arbejdskraft i form af ansatte i diverse støttede stillinger. Man kan kalde det en slags offentlig erhvervsstøtte. Den svage ledige har derimod fået endnu en titel, nemlig løntrykker.     

Det var langt bedre, at systemet forhindrede folk i at ende som svage ledige. Systemet bør ændres, så flest muligt bliver hjulpet på et langt tidligere tidspunkt.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


31. mar. 2015 - 09:03   31. mar. 2015 - 09:10

Læserbrev

af Helle Nielsen, Randers, formand for Landsforeningen Lediges Vilkår