Filmen "9. april" har yderligere befæstet min opfattelse, at det var noget nær en forbrydelse at sende danske soldater i krig den 9. april 1940.

Den dag sad der en ung friskolelærer, Halvor Sørensen, i arresten i Løgstør, hvor han afsonede en dom for ikke at efterkomme en indkaldelsesordre til militærnægterlejren i Kompedal.

Han ønskede så konsekvent som muligt at vise sin modstand mod den krænkelse af den personlige frihed, som den tvungne værnepligt er.

Fra tidlig morgen havde han hørt vedvarende støj fra flyvemaskiner. Da fængselsbetjenten kom med morgenmad, kunne denne oplyse, at tyskerne om natten havde besat landet.

Midt på formiddagen kom byens sognepræst, Povl Moustgaard, på besøg, som han gjorde næsten hver dag. Han kunne fortælle mere om besættelsen og tilføjede: "Du gør en væsentlig større indsats for freden og fædrelandet i denne celle end de 13 soldater, der faldt ved grænsen i nat."

Sognepræst Povl Moustgaard var ivrig pacifist og var i 1930 med til at stifte Dansk Gruppe af Antimilitaristiske Præster. Han agiterede aktivt for militærnægtelse.