82 procent af 3F's tillidsvalgte på industriområdet havde vikarer ansat på deres arbejdsplads i 2014. I 2013 var det 53 procent.
Et sub-arbejdsmarked er støt men sikkert ved og få sit tag i det danske arbejdsmarked. Ansatte, der går side om side med deres kolleger derude på virksomhederne. Men alligevel er de ikke helt som deres fastansatte kolleger.
Brugen af vikarer er i de senere år nærmest eksploderet. En inspiration man har hentet lige syd for grænsen. I Tyskland arbejder millioner på disse korttidsansættelser.
Vikarer oplever i stigende grad, at bankerne siger nej til et lån, fordi der arbejdes i korte ansættelser, der kan ændres fra dag til dag.
Virksomhederne oplever et stadig stigende krav til omstillinger og hurtigere leverings-deadlines for at kunne følge med i konkurrencen på verdensplan.
Her er vikarer et godt supplement til den fastansatte gruppe af medarbejdere. For virksomhederne kan hurtigt tilpasse arbejdsstyrken.
Ingen tryghed
Desværre oplever flere og flere at arbejde i årelange vikarjobs på den selvsamme virksomhed, og her opstår der problemer.
Vikarer arbejder i hver ansættelse i deres opsigelsesperiode. Og når dette sker år ud og år ind, er det er en psykisk hård belastning. For hvad sker der om en uge eller en måned?
At være opsagt eller at have sagt op er ikke det samme. Vikarer oplever i stigende grad, at bankerne for eksempel siger nej til at låne penge ud til huskøb, fordi der arbejdes i korte ansættelser, der kan ændres fra dag til dag.
Vikarerne er også tvunget til at møde på arbejde, selvom de er syge, for hvem vil ikke gøre hvad man kan for og øge sine chancer for en fastansættelse.
Virksomhederne har også set vikarer som et middel til at opretholde deres renommé overfor kunder og de finansielle investorer.
Fyringer tilsløres
Når en virksomhed fyrer 60 fastansatte, påvirker dette virksomhedens status på markederne. Men når den selvsamme virksomhed sender 60 vikarer hjem, er dette blot et tegn på "rettidig omhu".
Når 60 fastansatte medarbejdere fyres står de folkevalgte, både i byrådet og på Christiansborg, de ansatte i jobcentrene og de faglige organisationer klar med hjælp, støtte og kompetenceudvidende kurser for at få de fyrede tilbage i job så hurtigt som muligt.
Men når 60 vikarer sendes hjem, er der ikke nær den selvsamme bevågenhed, for de er jo blot vikarer og det er jo en del af "gamet".
Og her har politikerne, de ansatte i jobcentrene og ikke mindst de faglige organisationer en kæmpe opgave med at vejlede, engagere og give vore vikar kolleger et simpelt kram, så de kan komme videre og sikre, at de kan komme i fastansættelse.
Arbejde er en del af vores sociale status, det lyder højtideligt ja, men når man arbejder som smed, elektriker eller maskinmester på virksomhed x, så er man en del af noget. Når man er vikar, længes man efter at høre til, men det kommer man ikke til, så længe man ikke er fastansat.
Arbejde er indentitet og identitetsskabende og derfor skal vikararbejde minimeres for det påvirker både den enkelte og vort samfund.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278