19 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Liberale myter

Liberale myter

Der er ingen grænser for, hvor langt Venstre vil gå i angrebet på de svageste, - for selv at erobre regeringsmagten.

Venstre - og ikke mindst Inger Støjberg - har lagt hårdt ud efter nytåret, naturligvis i forventning om valg inden grundlovsdag. Og ikke mindst i forsøget på at få fat i ministerbilerne efter næste valg. 

Venstre forholder sig ikke til hvordan man skaber de 100.000 job, som ledige tripper for at kunne søge.

Jeg tror dog, de skal satse på en mere seriøs og saglig kampagne, end det vi har set indtil nu, hvis de skal have en chance. De har udpeget arbejdsløse som mål for deres valgkampagne. De lever ifølge Venstre i sus og dus.

Venstre har bygget kampagnen op. Den første myte hedder: Det kan ikke betale sig at arbejde. Det er forkert. Der er en solid økonomisk gevinst ved selv det lavest lønnede fuldtidsjob, hvis det er dækket af en overenskomst.

Den anden myte hedder: Man kan vælge at gå på kontanthjælp, hvis man ikke vil arbejde. Det er forkert. For at modtage kontanthjælp skal man stå til rådighed for arbejde og være aktivt søgende. Hvis man siger nej til anvist arbejde, mister man kontanthjælpen.

Den tredje myte hedder:  Kontanthjælpsmodtager sidder hjemme i sofaen. Det er forkert. Modtagere af kontanthjælp sendes i (ud)nyttejob efter tre måneder, hvor de skal arbejde 37 timer om ugen for kontanthjælpen.

Venstre forholder sig ikke til det centrale problem, nemlig hvordan man skaber de 100.000 job, som ledige tripper for at kunne søge.

Stop myterne, Inger Støjberg. Og giv os svar på de reelle problemer.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. apr. 2015 - 09:25   15. apr. 2015 - 09:30

Læserbrev

af Christian Juhl MF, arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten