Man kan ikke umiddelbart konkludere, at politikere er dummere end os andre, selv om de stiller forslag, der kunne pege i den retning. Når Morten Østergaard fra de radikale synes, pensionsalderen skal sættes op til 68 år i en tid, hvor mennesker udstødes af dagpengesystemet, fordi der mangler arbejdspladser, hvilke motiver kan der så i virkeligheden ligge bag?

Det er på tide, at arbejdsgiverne også bidrager efter evne og afleverer en større del af rigdommen tilbage til samfundet, end de gør i dag.

Har Morten Østergaard det dårligt over, at mennesker, der har arbejdet hårdt i en menneskealder, må trække sig tilbage fra arbejdslivet, før man er helt invalideret, altså slidt så meget ned, at resten af livet er et helvede?

Er Morten Østergaard helt uvidende om, hvor kropumuligt det er for invaliderede mennesker at få førtidspension, efter stramningerne på loven om førtidspension i 2013 med Morten Østergaards medvirken?

Kan der ligge det arbejdsgiverønske bag: Jo flere, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, jo lettere vil det være for arbejdsgiverne at presse lønnen?

Med den teknologiske udvikling, vi har i samfundet, er det i dag kun nødvendigt at arbejde 23 timer om ugen med fuld løn. Man kan på den måde deles om det arbejde, der er. Og helbredet kunne holde længere.

Med andre ord kan arbejdsgiverne bruge den teknologiske udvikling til gavn for mennesket, i stedet for med en syg tankegang at bruge den mod de mennesker, som ved deres slid har skabt arbejdsgivernes rigdom.

Når det forholder sig sådan, vil det være på tide, at alle arbejdsgiverne også bidrager efter evne og afleverer en noget større del af rigdommen tilbage til samfundet, end de gør i dag.

Hvis den tanke kunne falde Morten Østergaard og resten af regeringen ind, kan den lade pensionsalderen være, hvor den er, og bruge kræfterne på at ophæve tys-tys-atmosfæren omkring det mammon og opkræve det fornødne fra velhaverne, så vores solidariske velfærdssamfund kan få lov at leve.