Det er værd at overveje, om det ikke for os i Enhedslisten ville være godt som valgløfte at love at forsøge at vælte ministre, der går i gang med at begrænse fagbevægelsens rettigheder eller muligheder, tage fra fattige grupper, eller sælge ud af vores fælles statsejendom.

Dels ville det være politisk rigtigt og ville kunne hjælpe til at styrke de faglige og øvrige udenomsparlamentariske projekter.

Måske skulle man at love at vælte ministre, der vil tage fra fattige grupper eller sælge ud af vores fælles statsejendom.

Dels ville det være et godt stem-Ø-argument for mange af de vælgere, der rimeligvis er dødtrætte af, at en socialdemokratisk ledet regering fører nyliberalistisk politik, og som ikke kan bære at slæbe sig selv hen og stemme på fire år mere af den slags.

Til gengæld kunne vi måske give et håb og opmuntre til aktivitet ved at vise, at vi står fast på at vi ønsker en solidarisk politik, og ikke bare såkaldt socialdemokratiske ministre.

Finans-, lærerlockout-, DONG-udsalgs- og nedskæringsminister Bjarne Corydon falder jo i øjnene som en, der vel egentlig burde have været forsøgt væltet for længst, og som det vel egentlig ikke er for sent at forsøge at vælte før valget.