Aktionsgruppen Arbejdere Akademiker (AAA) fejrede den 8. Maj sit 40 års jubilæum. AAA er en græsrodsbevægelse, som har arbejdet med forbedring af arbejdsmiljøet. Jeg begrænser mig til at fortælle om, hvad jeg har været involveret i, nemlig det kemiske arbejdsmiljø, men underliggende for det hele er eksistensen af AAA.

Arbejdstilsynet er medansvarlig for de nuværende årligt 1300 døde af arbejdsbetinget kræft. 

En rapport om maling, organiske opløsningsmidler og hjerneskader, gjorde mig opmærksom på arbejdsmiljøproblemer. Derfor gik jeg ind i en gruppe af arbejdere/akademikere, som undersøgte arbejdsmiljøet på Berlingske Tidende. Der kom mange andre undersøgelser, så det var naturligt at etablere et netværk med oprettelsen af AAA.

Rapporterne blev dengang omtalt i massemedier, så offentligheden blev opmærksom på den dårlige tilstand på arbejdsmiljøområdet. Det nødvendiggjorde et politisk initiativ, så arbejdsminister Svend Auken indledte forhandlinger med arbejdsgiverorganisationer.

Det resulterede i et lovforslag, som vi i en gruppe udarbejdede en detaljeret kritik af. Det var med til, at venstrefløjen i Folketinget stemte imod. Loven havde flotte formuleringer uden megen reelt indhold. Der var lidt flere penge, for eksempel kunne Direktoratet for Arbejdstilsynet flytte fra lejlighed i eget hus, og forskningsmidlerne kom op på en tiendedel per indbygger af, hvad de var i Sverige.

Det kemiske arbejdsmiljø

På Medicinsk-Kemisk Institut på Københavns Universitet etablerede vi en gruppe til undersøgelse af det kemiske arbejdsmiljø i den grafiske branche med et forprojekt, et databladsprojekt og et procesteknisk projekt på Kemiteknik på Danmarks Tekniske Universitet, for at finde frem til de mindst farlige muligheder ved de enkelte processer.

Henimod afslutningen blev der afholdt kritikmøder om de enkelte processer, hvor der deltog grafiske arbejdere og lærere fra Den Grafiske Højskole, som derefter inddrog det i deres undervisning. Desuden holdt vi foredrag og deltog i studiekredse med grafiske arbejdere, som resulterede i udarbejdelse af pjecer.

På tilsvarende måde blev der gennemført projekter inden for jern- og metalindustrien. Kemiske stoffers akutte virkninger kan reduceres med traditionelle sikkerhedsforanstaltninger, medens det er meget vanskeligere, hvis de også har langtidsvirkninger som for eksempel kræft.

Sådanne kemiske stoffer skal søges fjernet fra arbejdsmiljøet, og mindre farlige muligheder tages i anvendelse, se: arbejdskemi.dk. Samtidig fjernes disse stoffer også fra miljøet. Projekterne viste, at det i stort omfang var muligt, men vanskeligheden var at få dem implementeret inden for en overskuelig fremtid i virksomhederne.

Men der var også andre kræfter i gang. Farve- og lakbrancen fik bevilget penge til et databladsprojekt. LO satte mig ind i følgegruppen. Arbejdstilsynet var repræsenteret af en, som kaldte sig akut toxikolog, og her var han meget kvalificeret, men interesserede sig kun lidt for kemiske stoffers langtidsvirkninger, og slet ikke for, at databladene skulle kunne bruges til noget.

Heroverfor krævede jeg, at kemiske stoffers langtidsvirkninger skulle behandles grundigt, og at databladene fik en kvalitet, så de kunne bruges til substitution, således at branchen havde mulighed for at vælge de mindst farlige råvarer, og brugerne kunne vælge de mindst farlige produkter. Det blev afvist af Arbejdstilsynet. I en tv dokumentar: "Vi alene vide" bekræftede en kontorchef fra direktoratet denne holdning.

På samme tidspunkt godkendte Arbejdstilsynet projekter sammen med Miljøstyrelsen, hvor der ikke indgik substitution og renere teknologi, for eksempel for de kræftfremkaldende stoffer nikkel og chromat i et galvanisk projekt.

Arbejdstilsynet er medansvarlig

Forsigtighedsprincippet og kravet om substitution af farlige kemiske stoffer blev ikke taget alvorligt. På den baggrund mener jeg, at Arbejdstilsynet er medansvarlig for de nuværende årligt 1300 døde af arbejdsbetinget kræft ifølge Kræftens Bekæmpelse. 

Mette Frederiksen ville ikke forbyde to kræftfremkaldende stoffer, selvom de har været forbudt i nabolande de sidste 30 og 40 år.

Omkring 1990 blev medlemmer af AAA førende omkring substitution af farlige kemiske stoffer med videnskabelige artikler, en bog på spansk sammen med universitetet i Valencia (resultat af AAA's deltagelse i internationale græsrodskongresser) og oversættelse af en oversigtsartikel til kinesisk af en professor ved et universitet i Shanghai.

Desuden benyttede Sverige sig af en af vores videnskabelige artikler om substitution i den udgave af et officielt EU arbejdsmiljøtidsskrift, som de fik lov til at redigere ved deres indtræden i EU.

I Danmark trækkes produktionsteknologi ind fra mange lande, så det ville her have været muligt at etablere et centrum for undersøgelse af den kemiske belastning af arbejdsmiljøet ved arbejdsprocesser og foreslå og udvikle mindre farlige muligheder.

Men udviklingen gik i den retning, som Arbejdstilsynet og arbejdsgiverorganisationer stod for. I 1995 svarede den socialdemokratiske arbejdsminister Jytte Andersen nej til at fremme 10 gode eksempler på substitution ved at forbyde anvendelsen af de relevante sundhedsfarlige kemiske stoffer.

Herved indledtes reelt nedprioriteringen af det kemiske arbejdsmiljø, som blev officielt med den nationale arbejdsmiljøhandlingsplan 2020. Det eneste større positive inden for de sidste 40 år er reduktionen af antallet af hjerneskader forårsaget af organiske opløsningsmidler, hvilket hovedsagligt blev opnået uden for det etablerede arbejdsmiljøsystem, men med AAA's indsats.

En torn i øjet på arbejdsgiverne

Bedriftssundhedstjenesten (BST), som udførte et kvalificeret arbejdsmiljøarbejde, har altid været en torn i øjet på arbejdsgiverorganisationer, så den tidligere borgelige regering med Hjort Frederiksen som beskæftigelsesminister fik den nedlagt med tilslutning fra de Radikale og senere Socialdemokraterne.

Den negative holdning til et sikkert og sundt arbejdsmiljø bekræftedes af daværende beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen, som ikke ville forbyde to kræftfremkaldende stoffer, nemlig trichlorethylen til metalaffedtning og krystallinsk kvartssand til sandblæsning, selvom de har været forbudt i nabolande de sidste 30 og 40 år, og selv om der findes gode substitutionsmuligheder. 

Dermed understøtter hun min opfattelse af, at Danmark er et foregangsland i at afværge arbejdsmiljøforbedringer. Massemedier understøtter dette ved ikke at ville beskæftige sig kritisk med arbejdsmiljøet. Der er derfor forsat behov for AAA.

Frode Sørensen er pensioneret kemiingeniør og arbejdsmiljøforsker.