Det er på mange måder en fantastisk ting, at millioner af mennesker i dag demonstrerer over hele verden, for at markere arbejderklassens internationale kampdag. I år er det 125. gang, Københavns arbejdere og unge markerer 1. maj.

Det er en god tradition at holde fast i og videreudvikle i de kommende år. For der er brug for, at vi kæmper sammen, i Danmark som på tværs af grænserne. Klassekampen er ikke afblæst. Den raser med fuld kraft.

Det er værd at tænke over den 1. maj. En dag, hvor vi gør status over gårdsdagens kampe, sejre og nederlag. Men vi må først og fremmest se fremad og starte kampen for morgendagens Danmark allerede i dag. Der er store opgaver at tage fat på.

Med et Europa, dybt mærket af kapitalismens krise, øget ulighed og 26 millioner arbejdsløse, er 1. maj en god dag at tænke over, hvordan vi ønsker, at vores land skal udvikle sig.

1. maj er en god dag at tænke over, hvordan vi ønsker, at vores land skal udvikle sig.

Hvad er det for et Danmark og en verden, vi ønsker at leve i? Husk også, at krigen raser - kun nogle få hundrede kilometer fra Danmarks grænser.

De sidste 100 år har storkapitalen startet to verdenskrige og har nu igen sat kursen mod fascisme, oprustning og krig - også i Europa. Danske krigsfly er i kamp hver eneste dag.

Hvis ikke vi sammen opstiller nogle klare pejlemærker og kæmper for dem, så bliver det storkapitalen, som styrer udviklingen og bestemmer fremtiden. Det må ikke ske.

Kommunistisk Parti kæmper for et socialistisk Danmark, et Danmark som bygger på solidaritet, demokrati og fredelig sameksistens med alle andre lande. Meningsmålinger har vist, at omkring 30 procent af danskerne opfatter sig som socialister. Lad os sammen tage udfordringen op og forsøge at nærme os dette mål.

Snart er der valg - og der er rigtig mange, der er i tvivl om, hvem de skal stemme på? Vi har ikke været heldige med Helle Thorning! Men vi ved også godt, at Lars Løkke vil være endnu værre. 

Forleden sagde Helle Thorning, at hun har skabt et historisk godt forhold mellem socialdemokraterne og fagbevægelsen. Virkeligheden er, at hun er den mest kritiserede socialdemokratiske statsminister nogensinde. Er der nogen af jer, som kender en fagforening, hvor Helle Thorning er populær?

Valgets pejlemærker

Helle Thorning ligger som hun har redt. Regeringen har ikke dæmmet grundlæggende op for den sociale dumping. Det viser skandalerne omkring Metrobyggeriet og kampen mod Ryanair med al tydelighed.

Regeringen har ikke skabt en varig dagpengeløsning på trods af, at over 50.000 danskere har mistet dagpengeretten. I dag lover Helle Thorning så, at Socialdemokraterne er garanten for en dagpengeløsning. Som så ofte før ligger realiteterne gemt i detaljen. Jeg har noteret mig to ting:

Helle Thorning er mere bekymret for sine egne meningsmålinger end for de arbejdsløse.

For det første understreger hun, at der ikke kommer en løsning før et valg. For det andet må en ny dagpengeaftale ikke koste noget. Når man ved, at 40 arbejdsløse hver dag mister dagpengeretten, så er det tydeligt, at Helle Thorning er mere bekymret for sine egne meningsmålinger end for de arbejdsløse.

Derfor kan det ikke siges tydeligt nok til toppen af dansk fagbevægelse: Der kommer ingen dagpengereform, som kan skabe reel tryghed for de arbejdsløse, med mindre fagbevægelsen sætter aktiviteter i gang og lægger pres på regeringen.

I den politiske debat er der utallige arbejdsgivere og borgerlige politikere, som kræver ydelserne til de dårligst økonomisk stillede sænket. For dem er arbejdsløsheden en løftestang til at lægge pres på reallønnen.

Men hvorfor kan direktørerne få store lønstigninger, uden at det skaber problemer? Hvorfor kan Mærsk's aktionærer få mere end 40 milliarder i udbytte, uden at nogen løfter et øjenbryn?

Hvorfor kan de økonomisk velbjærgede skovle penge ind, når den ufaglærte med hårdt arbejde ikke kan? Den logik skal man være arbejdsgiver, eller ven med Bjarne Corydon, for at forstå.

For 35 år siden var selskabsskatten i Danmark 50 pocent. Siden er den sænket og sænket og ender næste år på bare 22 procent. Det har ikke skabt arbejdspladser. Hundredtusinder af industriarbejdspladser er flyttet ud af Danmark i den samme periode. 

Velfærd fremfor skattelettelser

Tænk på, hvor meget velfærd og hvor mange arbejdspladser der kunne være skabt for disse penge. Nu fyrer man i stedet titusinder af pædagoger, skolelærere og plejepersonale for at betale for den sænkning af topskatten, som regeringen aftalte med Lars Løkke og co. I øvrigt helt som EU anbefalede.

Storkapitalen fører klassekamp imod dig og mig, og imod alle almindelige mennesker i dette land.

Så længe regeringen har valgt at binde Danmark til EU's finanspagt, kan der ikke føres en politik i Danmark, som løfter velfærden. Og det er lige præcis det, der er meningen. Set i det lys, er det helt naturligt, at Helle Thorning Schmidt har et langt bedre forhold til den tyske kansler Merkel end til almindelige danske arbejdere.

Det er storkapitalen, der fører klassekamp imod dig og mig, imod den danske arbejderklasse og alle almindelige mennesker i dette land. Lars Løkke og co. vil sætte yderligere skub i skævvridningen af Danmark. Sammen med de øvrige borgerlige partier vil han igen give privathospitalerne et boost.

Hans bedste bud på, hvordan man hjælper mennesker på flugt fra de krige, som Danmark har været med til at føre i Irak og Libyen, er, at man sænker ydelserne. Så vil flygtningene angiveligt holde sig væk fra Danmark.

Det er kynisme i særklasse. Men det er også klassekamp. Både Lars Løkke og Dansk Folkeparti ønsker, at de danske arbejdere og udenlandske arbejdere står splittede og desorganiserede over for en storkapital, der er rustet til tænderne.

Udfordringen

Derfor er alternativet ikke at stemme borgerligt. Det vil kun gøre tingene værre. Jeg vil stemme på Enhedslisten ved det kommende folketingsvalg, men ved også godt, at det alene intet forandrer. 

Der ligger en stor udfordring - ikke mindst for fagbevægelsen og ungdommens interesseorganisationer. Der er brug for at mobilisere for et mere solidarisk Danmark, både før, under og efter et folketingsvalg.

Det er afgørende vigtigt at styrke enheden, mobiliseringen og organiseringen på landets arbejdspladser og uddannelsessteder.

Kommunistisk Parti foreslår, at vi kæmper sammen:

For at forsvare vores realløn og bekæmpe den sociale dumping, for at finde en varig løsning på dagpengespørgsmålet, for at forsvare den kollektive velfærd og den offentlige sektor - og for at sende regningen for krisen til den storkapital, som gennemtvinger sine interesser overalt i det danske samfund.

Derfor er min appel til jer i dag: Kæmp sammen for fælles krav. Det er det bedste valg, du kan træffe.

Og hvis du vil være med til at forandre verden, så er 1. maj en fremragende dag at træffe beslutningen om at organisere sig i Kommunistisk Parti.