Den herskende digitale mafia er godt i gang med at koble en stor befolkningsgruppe af det samfundsmæssige fællesskab.
Danmark er EU’s mest digitaliserede land. Det konkluderer en EU-undersøgelse fra februar. Danmark ligger højest i det digitale præstationsniveau. Det bringer os foran lande som Sverige, Holland og Finland, der også ligger i EU-toppen.
Mange ældre medborgere føler sig utrygge og svigtede. De bliver lette ofre for højrepopulismen.
Der er ca. 600.000 borgere som ikke behersker IT-teknikken, og som derfor ikke længere kan komme i kontakt med myndighederne uden at rende rundt fra Herodes til Pilatus. Mange ældre medborgere føler sig utrygge og svigtede. De bliver lette ofre for højrepopulismen.
Mange af vore ellers gode, unge, sociale politikere har svært ved at forstå, at ældre medborgere har brug for den direkte kontakt til, og hjælp af myndighedspersoner udenom computere og mobiltelefoner, når de skal have behandlet deres sager i forhold til det offentlige.
Alene afskaffelsen af zone-klippekortene giver utryghed, fordi man ikke kan dokumentere at have betalt for den rejse man er på, man kan ikke se på rejsekortet, at man har betalt og er derfor et let offer for bødespekulanterne. Fejl i deres elektroniske apparater giver dem ikke tab, men betydelige indtægter.
Vi forventer ikke at de, der har besluttet rejsekortets indførelse, vil erkende, at de har taget fejl, men for at give de ældre medborgere en større tryghed foreslår vi at spærretiderne på al kollektiv transport ophører, at kontrolafgifterne nedsættes væsentligt, samt at alle, der er fyldt 80 år, kører gratis.
Vi opfordrer folketingets medlemmer til at tage de svageste medborgere alvorligt og give dem en ordentlig og værdig behandling.
Vedtaget af repræsentantskabet den 12. maj
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278