De seneste anti-terror-love på vej i Storbritannien er intet mindre end et angreb på de mest basale demokratiske rettigheder.

De følger i kølvandet på de afskyelige terrorangreb på Charlie Hebdo og et jødisk supermarked i Paris, der bliver brugt som et påskud til at stramme lovene.

Øget kontrol, overvågning og flere penge til efterretningstjenesterne vil ikke forhindre kommende terrorattentater.

Men begivenhederne i Paris og København må ikke skræmme os til at acceptere mere masseovervågning og kontrol.

Svaret på ekstremistisk vold må aldrig være at svække retssikkerheden, øge overvågningen og undergrave demokratiet ved at indskrænke ytringsfriheden.

Alligevel er Storbritanniens regering klar med masseovervågning og kriminaliserering af  "ekstreme" ytringer og ekstremistisk, politisk aktivitet.

Tidligere på året har Frankrig skærpet anti-terrorlovgivningen, så politiet ikke skal bruge en dommerkendelse til at overvåge internet, sms og aflytte mobiler og boliger.

Senest kom Canada med en ny lov, der giver politiet lov til at indhente canadiske borgernes private oplysninger, herunder om deres deres religiøse og politiske overbevisning.

Men øget kontrol, overvågning og flere penge til efterretningstjenesterne vil ikke forhindre kommende terrorattentater, lige så lidt, som de kunne have forhindret angrebene i Paris eller København. 

Der er i stedet brug for en meget stærkere social indsats, som kan forebygge, og som kan forhindre, at marginaliserede unge glider ud i kriminalitet og søger fællesskaber i voldelige antidemokratiske grupper. Der er brug for et opgør med fattigdom og social udstødelse, som er arnestedet for fascisme og religiøs fundamentalisme.

Mest af alt er det nødvendigt at forebygge terrorismens opståen. Det er velkendt, at årsagen til terrorisme ofte er Vestens nedladende og krigeriske opførsel i Mellemøsten og Afrika, hvor jagten på olie, gas og råstoffer skaber kaos, invasioner, ødelagte og destabiliserede lande, sekteriske krige og deraf følgende flygtningestrømme.