Kendetegnende for 1915-Grundloven var især, at den var en del af en proces, hvor demokratiet blev gjort mere og mere inkluderende og demokratisk.

Det mest kendte er, at kvinder og tyende fik valgret til Rigsdagen, der blev indført den bestemmelse, at en ny grundlov skulle bekræftes ved en folkeafstemning fremfor kun at skulle vedtages af Rigsdagen, og der blev gennemført tilnærmet proportionalvalg, først ved at mandaterne fra enkeltmandskredse blev suppleret med tillægsmandater, og senere – i 1920 – blev også kredsmandaterne fordelt proportionalt.

Hvem husker ikke daværende statsminister Jens Otto Krags ord om, at havde vi fortalt hele sandheden, ville det være blevet et nej.

Heller ikke denne grundlov gav det perfekte demokrati, men den var klart et stærkt led i en demokratiseringsproces. En proces som fortsatte senere, men blev brat afbrudt af vores EU-medlemskab og ikke mindst den afdemokratiseringsproces, som har været kendetegnende for den politiske udvikling siden 1970´erne.

Demokratiet afklædes

Man kan roligt kalde udviklingen for rent folkestyrestrip, hvor danskerne bliver sat mere og mere udenfor indflydelse.

Allerede i 1964 blev det fastslået i en dom fra EF-domstolen, at EU-retten har forrang fremfor national lovgivning. Det blev naturligvis heftigt benægtet i de næste tiår, at det forholdt sig sådan – ligesom fortielser og benægtelsen af EU's politiske udvikling og indhold har kendetegnet EF-/EU-tilhængernes agitation lige siden og før Danmark blev medlem 1. januar 1973.

Hvem husker ikke daværende statsminister Jens Otto Krags ord om, at havde vi fortalt hele sandheden, ville det være blevet et nej.

Dommen fra 1964 skulle allerede dengang have betydet, at der skulle en Grundlovsændring til og ikke "kun" en folkeafstemning efter paragraf 20, men det blev afvist – desværre også af Højesteret.

Men lige siden har vi overladt mere og mere selvbestemmelse til EU. Så langt, at vi i dag må konstatere, at sidste år var det kun 10 procent af EU's love i form af direktiver, som gik gennem Folketinget. Det er rystende, at vi er nået dertil, men det er jo en udvikling, som har været længe undervejs.

I stadig stigende grad er dette demokratiske problem blevet større. Folkebevægelsen mod EU har jo gentagne gange peget på, at op imod 80 procent af dansk lovgivning enten er bestemt af eller influeret af EU.

For til direktiverne kommer jo forordninger, som har umiddelbar retsvirkning og skal gennemføres til detaljen, og der kommer henstillinger og så videre.

Folketinget - et gummistempel

Således er påvirkningen og beslutningerne i høj grad overgivet til EU, og Folketinget bliver mere og mere et gummistempel. Derfor er det vel ikke så underligt, hvis nogle folketingsmedlemmer føler, at de har for lidt at lave. De har jo selv solgt ud af deres opgaver.

Hertil kommer hele udviklingen, hvor EU-politikerne heller ikke vil sende EU-afgørelser ud til folkeafstemning, men gør, hvad de kan, for at slippe uden om ved hjælp af juristerier fra regeringens ansatte jurister.

Man kan håbe, at der kommer tilstrækkeligt mange folketingsmedlemmer på Christiansborg efter valget, som kan sikre, at EU-spørgsmål kan blive sendt til folkeafstemning, så befolkningen i det mindste spørges. Hvis man så kan gennemføre en mulighed for, at et antal vælgere og ikke kun et antal folketingsmedlemmer kan sikre en folkeafstemning om forslag i Folketinget, så er der da trådt et skridt i den rigtige retning.

Men der er lang vej. For demokratiet er under et voldsomt pres fortsat fra EU's side. Ikke blot beslutter eller påvirker EU en meget stor del af dansk lovgivning, hvor den ikke folkevalgte EU-kommission fungerer som regering og kan fremsætte lovforslag – hvad EU-parlamentet ikke kan.

Det besværlige demokrati

Men nu foreslås en ny endnu mere udemokratisk lovgivningsmodel, hvor det er et ekspertpanel, som skal sige ja før et lovforslag kan fremsættes – helt uden indblanding fra de folkevalgte.

Når vi ser hvordan lobbyister fra de store virksomheder og organisationer allerede i dag har langt den største indflydelse, behøver vi ikke at gætte meget på, hvordan sammensætningen af disse ekspertpaneler kan komme til at se ud.

Demokrati er simpelthen for besværligt – selv om det er reduceret til et minimum – med de mange ændringsforslag, som mest parlamentet fremsætter.

Demokrati er besværligt og selv det svage skyggedemokrati, som vi har i EU skal udviskes endnu mere.

Folkebevægelsen mod EU har gentagne gange peget på, at op imod 80 procent af dansk lovgivning enten er bestemt eller influeret af EU.

Og vi har slet ikke talt om manglende demokratisk indflydelse på for eksempel EU's centralbank eller andre institutioner eller EU's direkte indblanding i for eksempel Grækenlands og Italiens demokrati i form af indsættelse af regeringsledere eller ministre.

Ikke blot flyttes beslutningerne længere og længere væk fra danskerne. Samtidig sker der en yderligere udtynding af det manglende demokrati i EU.

Hertil kommer den hjemlige demokratiske udvikling i Danmark i de seneste årtier, hvor det er blevet vanskeligere og vanskeligere for nye politiske partier at deltage i valg, og også de hjemlige beslutninger er blevet mere og mere centraliserede. Det er meget længe siden, vi har hørt partiet Venstre tale om "Det nære samfund".

Fremmedgørelsen i forhold til demokratiet bliver ganske enkelt større og større. Det er det rene folkestyrestrip, vi har gang i, og tilbage er kun den nøgne magtudøvelse, som ikke bekymrer sig om den detalje at inkludere så mange som muligt i beslutningerne og demokratiet.

For at det ikke skal være løgn, er der så en ny undersøgelse, som viser, at beslutningerne herhjemme slet ikke tages af politikerne på Christiansborg, men af erhvervs-og organisationsledere – ligesom i EU.

Under alle omstændigheder, så er der rigtig meget at kæmpe for. For at genindsætte Grundloven i sin plads i førerposition, for at beslutningerne igen skal vende tilbage til Christiansborg og igen at inkludere befolkningen i beslutningerne. Alt sammen så demokratiet igen kan få tøj på.

Men det først fornødne er at komme ud af EU.