Åbent brev til den britiske ambassade i Danmark og til Udenrigsministeriet i Danmark

I 50 år har Storbritannien modsat sig FN's gentagne henstillinger om, at landet skal forhandle med Argentina om en løsning på suverænitetskonflikten vedrørende Las Malvinas (Falklandsøerne).

Den aggressive militære adfærd fra Storbritanniens side skaber både vrede og bekymring i Latinamerika og Afrika. 

Nu må Storbritannien sætte sig til forhandlingsbordet, og mødet i Bruxelles den 10. og 11. juni mellem EU og CELAC, der samler alle landene i Latinamerika og Caribien, er et passende startpunkt for en ny begyndelse i denne sag.

Storbritannien har holdt øgruppen Las Malvinas besat siden januar 1833.

Mens sagen er mere eller mindre ukendt i Europa og ikke på den politiske dagsorden, så vækker den britiske besættelse af de argentinske øer vrede i hele Latinamerika.

Alle regionale topmøder i CELAC, UNASUR og ALBA har gentagne gange vedtaget henstillinger til Storbritannien om at sige ja til en dialog med Argentina om suveræniteten over øerne – sådan som FN's Generalforsamling besluttede for 50 år siden med sin resolution 2065(XX), og siden har bekræftet talrige gange.

Det er stort set kun Storbritanniens NATO-partnere i EU, der lukker øjnene for briternes koloniale optræden. En række internationale organisationer bakker op om Argentinas krav om forhandlinger med besættelsesmagten om suveræniteten over øerne.

Senest har landegruppen G77+Kina, der omfatter over 130 lande, udtalt sin støtte til Argentina. G77+Kina påpeger, at Argentina er i sin fulde ret til at rejse erstatningssager mod Storbritannien, idet besættelsesmagten Storbritannien i strid med international ret udsteder fiskeritilladelser i farvandene ved øerne, som dels er argentinsk territorialfarvand, dels er farvande med uafklarede suverænitetsforhold.

Tilsvarende tillader besættelsesmagten, at der eftersøges og udvindes olie i området. Det er både et tyveri samt udgør en miljøtrussel. Argentina har tilkendegivet, at man vil tage retslige skridt i disse sager, og G77+Kina støtter Argentina.

Storbritannien har en militærbase på de besatte øer. Her er stationeret soldater, jagerfly og flådefartøjer. Storbritanniens atombevæbnede Trident-ubåde, der er en del af NATO's atomslagstyrke, har også base her.

Denne aggressive militære adfærd fra Storbritanniens side skaber både vrede og bekymring i Latinamerika og Afrika. De to kontinenter har vedtaget en fælles resolution, der gør Sydatlanten til et atomåbenfrit område. Tilsvarende har landene i Latinamerika (CELAC) erklæret regionen for en atomvåbenfri fredszone. Begge disse resolutioner i fredens tjeneste bliver tilsidesat af Storbritannien.

Der er ingen militære trusler mod Storbritannien i området, så NATO-landets militærbase på Las Malvinas kan kun opfattes som en fremskudt, aggressiv og fjendtlig militær installation.

Mødet mellem EU og CELAC indledes den 10. juni. For Argentina er det en symbolsk dato, idet den nye selvstændige nation Argentina netop den 10. juni 1829 tog suveræniteten over Las Malvinas og udnævnte Louis Vernet som guvernør og militær kommandant på øerne. Vernet og hans folk blev fire år senere tvunget til at forlade øerne af en britisk invasionsstyrke.

Således ville en britisk tilkendegivelse om vilje til forhandling med Argentina netop den 10. juni 2015 være passende, og Den Danske Malvinas-komite henstiller til den danske regering om at rejse denne henstilling overfor den britiske regering.

Vedtaget på møde i Den Danske Malvinas-komite den 9. juni. For yderligere oplysninger kontakt komiteens koordinator, Sven-Erik Simonsen. Telefon 60692252 Mail: simonsensvenerik@gmail.com