Her efter "demokratiets festdag" forleden med en til tider hård, men dog fredelig valgkamp, er der stadig steder i verden hvor demokrati ikke er en selvfølge.

Sådan er det ikke mindst i Latinamerika, som har oplevet to årtier med en rivende demokratisk udvikling, ikke mindst som følge af en politisk vækkelse i den fattige befolkning, der har ført til fremkomsten af venstreorienterede og folkelige regeringer i størstedelen af Latinamerika.

Hver gang højrefløjen har bevæget sig på gaden er de blevet mødt af større moddemonstrationer fra landets fattige, arbejdere, studerende og oprindelige folk. 

Men på trods af dette er det stadig en daglig kamp at forsvare denne demokratiske udvikling. Stærke kræfter i overklassen og den traditionelle herskende elite kan og vil ikke acceptere, at befolkningerne stemmer på nogle andre, og de har igen og igen vist sig at være parate til at bruge alle tænkelige midler på at få magten igen.

Kupforsøg på kupforsøg har præget kontinentet, både fejlslagne som i Venezuela 2002 og Ecuador i 2010, men desværre også succesfulde kup som i Honduras 2009 og Paraguay 2012. Samtidig fremkommer der jævnligt voldskampagner fra højrefløjen og mord og terrorangreb på venstrefløjen. Dette så vi for eksempel sidste år i Venezuela hvor højreekstreme studerende fra landets elite tæskede regeringsstøtter ihjel på gaden, mens ministre blev forsøgt skudt ned.

Uro i Ecuador

Og nu er turen så kommet til Ecuador igen. I over en uge har landets elite demonstreret dagligt imod indførslen af en arveskat, der vil beskatte de to procent rigeste.

Den nye lov om arveskat har til formål at redistribuere fra de allerrigeste til landets store fattige befolkning og indeholder også demokratiserende elementer, da den tillader virksomhedsejere at forbigå arveskatten hvis de tilgengæld overdrager dele af virksomheden til deres ansatte og dermed demokratiserer produktionen.

På trods af, at skatten generelt er langt mildere end i for eksempel Danmark eller Frankrig, så har højrefløjen følt sig berettiget til voldelige optøjer, inklusiv overfald på en minister og stormning af regeringspartiet Alianza Pais' landskontor. Og ikke nok med det har de åbent opfordret til et nyt kup imod Rafael Correas demokratisk valgte venstreorienterede regering. Heldigvis går det ikke så let for anti-demokraterne som i tidligere tider.

Hver gang højrefløjen har bevæget sig på gaden er de blevet mødt af større moddemonstrationer fra landets fattige, arbejdere, studerende og oprindelige folk. Som præsident Correa fornyligt sagde, så har højrefløjen "pengene, produktionen og medierne, men vi har hinanden og vi er flere, mange flere!".

Solidaritet med Latinamerika

Der er håb for Latinamerikas nye demokratier, netop fordi befolkningerne er parate til at forsvare dem - til tider med livet som indsats.

Men de har brug for solidaritet, brug for støtte til at fortsætte udviklingen af et stærkt civilsamfund af fagforeninger, bondeorganisationer, bevægelser for oprindelige, folk der kan presse på for en fortsat udvidelse af demokratiet og for social retfærdighed, og som ikke mindst kan levere modstand imod kupmagere og antidemokratiske kræfter.

Derfor er det katastrofalt at Danmark nu under to regeringer har skåret i ulandshjælpen, både generelt, og især til Latinamerika og drejet den væk fra støtte til netop sådanne bevæglser og over til erhvervsstøtte til, at danske virksomheder kan flytte til Afrika, hvor danske arbejdere bliver udskiftet med underbetalt afrikansk arbejdskraft.

Og nu foreslår de borgerlige igen at reducere ulandshjælpen for at finansiere deres skattelettelser til de rigeste i Danmark og dermed øge uligheden såvel i Danmark som internationalt.

Desværre har det hidtil kun været Enhedslisten, der reelt har holdt fast i kravet om en procent af BNI til ulandshjælp, og som leverer et aktivt solidaritetsarbejde til folkelige bevægelser, mens SF har skiftet mellem solidaritet den ene dag og forsvar for nedskæringer i ulandshjælpen den næste mens de sad i regering.

Danmark og Latinamerika har brug for en ny politisk vilje i Danmark, et flertal, der som tidligere tager sin internationale rolle på sig og aktivt støtter op om at udvikle og forsvare de nye folkelige demokratier i Latinamerika.