I 5000 dage har FredsVagten ved Christianborg haft sin daglige demonstration for fred og fordragelighed. Vi står der for at få magthaverne til at tænke i dialog og forhandlingsløsninger frem for i militære løsninger.

Men vi bliver nødt til at blive der en rum tid endnu, for det går slet ikke i den rigtige retning.

Siden 19. oktober 2001 har vi stået der i protest mod at Danmark følgagtigt gik med i USA’s hævntogt på Afghanistan efter 9/11. Siden er det gået slag i slag med blandt andet Fogh’s grundlovstridige Irakkrig i 2003 og bombning og ødelæggelse af Libyen i 2011.

Mange havde store forhåbninger til Helle Thorning-Smiths regering og til Obama som USA’s præsident. Men skuffelsen var fæl; de har ufortrødent videreført Foghs og Bushs politik med blindt at løse konflikter i verden med bomber og droner.

Den kolde krig har NATO og EU genoplivet ved, at NATO rykker mod øst og i øjeblikket kun tænker i militær og våbenmagt. I stedet burde Danmark tage initiativ til at genoptage de såkaldte sikkerhedskonferencer, som tidligere blev afholdt mellem øst og vest.

Siden 16. oktober 2014 har det danske militær i en hemmelig mission bombet i Irak med syv F-16 fly.

Der er her otte måneder senere fløjet 379 missioner og anvendt 329 bomber. Hver bombe koster cirka en kvart million kroner, og de samlede omkostninger nærmer sig de 500 millioner kr. Hertil skal der bruges flere milliarder kroner til nye kampfly. Dagens pris er på 30 milliarder kroner - og mindst 100 milliarder kroner til brugsomkostninger frem til 2045.

Nu har det netop afholdte folketingsvalg så givet Dansk Folkeparti en fremgang fra 12,3 procent til 21,1 procent. En kedelig, markant opbakning til et parti, som hylder militære løsninger og ser staten Israel som en stat, der ikke må kritiseres. Det giver ikke fred i Mellemøsten.

Den dag vore politikere begynder at handle fredeligt, vil der ikke længere være grund til at stå på pladsen.

Når krigsgalskaben og den aktivistiske udenrigspolitik er blevet erstattet af fredsaktivisme, når open-for-business-politikken med styrkelse af dansk våbenindustri er blevet erstattet af jobskabelse i grøn vækst, og når alle soldater er hjemme igen med besked om, at der ikke bliver brug for dem mere, så afleverer vi gerne vores grej på Bymuseet.

Indtil da vil FredsVagten i varme og kolde dage fortsat lune sig ved forbipasserende folks daglige positive tilkendegivelser, og "tak, fordi I står der".

Krig er terror - fred er mulig