Arbejdsgrundlaget for den nye Løkke-regering bygger videre på Thornings økonomiske politik. Men samtidig markerer grundlaget også et skift i synet på samfundet og statens rolle i samfundet.

Efter valget i 2011 cementerede SRSF-regeringen, at den økonomiske politik blev underordnet hensynet til finansmarkedets tillid via den fælles økonomiske politik i EU. Hensynet til eventuelle flaskehalse i 2020 blev således prioriteret højere end arbejdsløsheden her og nu.

Samfundet har et grundlæggende behov for en bevidst plan for omstilling til en bæredygtig produktion og livsstil. 

Løkke-regeringen fortsætter som forventet denne økonomiske politik i forhold til statens rolle og dens budgetter. Staten skal først og fremmest have orden i egen økonomi. Som under Thorning skal staten ikke længere afbøde følgerne af den kapitalistiske økonomis kriser.

Men Løkke-regeringen fremmer også markant statens rolle som servicesektor for det private erhvervsliv.

Fremtidens arbejdspladser skal komme i det private erhvervsliv, hvorfor det private skal have bedre rammebetingelser. Mest markant slår strategien igennem på forskningsområdet, hvor regeringen ganske rigtigt peger på, at ny viden og forskning er en væsentlig drivkraft for udviklingen af samfundet. Ligesom den understreger, at forskning er en vigtig forudsætning for erhvervslivets muligheder for at udvikle nye produkter og tjenesteydelser.

Det betyder ikke, at regeringen stiller krav til virksomhederne set ud fra samfundsmæssige behov, tværtimod. De samfundsmæssige behov er lig erhvervslivets - ifølge Lars Løkke. Forskningsmidlerne skal prioriteres, så de understøtter erhvervslivet og specielt de områder, hvor danske virksomheder står stærkt i forvejen. Regeringen vil derfor have et tættere samarbejde mellem universiteterne og erhvervslivet også i forhold til universiteternes økonomi.

Hvad er alternativet til denne økonomiske politik?

Flere har i Arbejderen efterlyst, at der bør udvikles et politisk "vinderkoncept", der kan samle bredt. Det behov er specielt tiltrængt på den økonomiske politiks område og må specielt være en politisk opgave for fagbevægelsen, der indtil 2011 har præget Socialdemokratiets økonomiske politik.

I modsætning til regeringen skal et sådan alternativ tage udgangspunkt i de samfundsmæssige økonomiske interesser i stedet for i erhvervslivets.

Samfundet har et grundlæggende behov for en bevidst plan for omstilling til en bæredygtig produktion og livsstil. Både i forhold til de materielle og menneskelige ressourcer.

Der er behov for et alternativ til det nuværende finansstyrede system, der bygger på stor overflod af kapital og bankernes styring af pengeudbuddet. Det har fremmet et lånefinansieret forbrug og flytter fokus i samfundet til spekulation i ejerskab frem for at fokusere på at skabe værdier og belønne dem, der skaber dem.

Og det fremmer større ulighed i samfundet.

En bæredygtig udvikling kræver også et opgør med det konkurrence- og markedstyranni, vi har i dag, hvor konkurrence er blevet et mål i sig selv, uden hensyn til en social og miljømæssig bæredygtig udvikling af samfundet.