I mit oplæg (Arbejderen den 26. august) skrev jeg, at Syriza-regeringens aftale med Trojkaen er et forræderi, og at jeg går ind for at svække og knuse EU - og går ikke ind for folkefront i Grækenland - som Per Hørning (PH) hævder. 

Så må det vist være sat på plads. Med PH's høje niveau af "misforståelser" er jeg i tvivl, om han overhovedet er interesseret i at diskutere erfaringerne fra Grækenland, eller har han et standardsvar - en beslutning om, at løsninger på kriser er folkefront?

Syriza/ANEL-regeringen, der begik det historiske forræderi, var netop en folkefrontsregering.

Har PH slet ikke lagt mærke til, at Syriza/ANEL-regeringen - der begik det historiske forræderi - netop var en folkefrontsregering? De græske realiteter viser, at der ikke er nogen vej frem med en folkefront. Ingen dele af det nationale græske borgerskab har vist et gram progressivitet.

Det har i samlet trop sammen med EU udplyndret arbejderklassen og ødelagt dens livsvilkår. 

Derfor er en udmeldelse af EU på rent nationalistisk grundlag (det vil sige, at man ser bort fra, at nationen består af klasser med modsatrettede interesser) heller ikke er vejen frem. Det er ingen løsning for arbejderklassen, blot at Grækenland meldes ud af EU.

Uden et revolutionært opbrud ville vi se en græsk arbejderklasse i et fortsat kapitalistisk samfund, domineret af et råddent græsk borgerskab. Klassen ville drukne i elendig fattigdom med en værdiløs drachme-valuta på linje med Europas fattigste land - Albanien.

PH har ikke afsløret, hvad han mener om mit alternativ - et program for nationalisering af de græske banker uden kompensation, under arbejderkontrol, nej til at betale gælden og dannelse af arbejderråd forenet på landsplan til kamp for en ægte arbejderregering.

Arbejderklassens rolle

Hvorfor dette program? I kampen mod EU er det afgørende, at arbejderklassen med kampen samtidig forbereder den socialistiske magtovertagelse.

En udvikling i retning af sådan et program med radikal ændring af styrkeforholdet mellem klasserne ville betyde et dødeligt slag mod EU. Resultatet ville utvivlsomt blive, at Grækenland blev smidt ud, både af eurozonen og af EU.

Dette anti-kapitalistiske program ville fuldstændig ændre hele den europæiske arbejderklasses politiske situation og styrkeforholdet mellem de to hovedklasser i hele Europa.

De objektive betingelser for socialistisk revolution er modne. De subjektive betingelser mangler endnu.

Budskabet om erfaringen fra Grækenland - at neo-reformisme er en blindgyde, der fører til nederlag, og at der er et alternativ - kan give en positiv impuls til opbygning af revolutionære, marxistiske partier i hele Europa - i retning af udvikling af de subjektive betingelser for den socialistiske revolution.