14 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Når uret bliver ret...

Blogs

Birthe Sørensen
Seniorskribent
Uddannet typograf. Tidligere ansvarshavende redaktør for Arbejderen. Medlem af landsledelsen i Kommunistisk Parti.
Blogindlæg af Birthe Sørensen
man. 06. jun - 2016
ons. 24. feb - 2016
tor. 24. dec - 2015
fre. 18. sep - 2015

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Fredag, 18. september, 2015, 12:18:21

Når uret bliver ret...

Det har været postivt og livsbekræftende at læse om de mange mennesker, som har sat sig i bevægelse for at hjælpe de nytilkomne flygtninge. Det er udtryk for ægte humanisme.

I sidste uge, hvor den altdominerende historie i de danske medier kom til at handle om flygtninge, var jeg på ferie i Berlin.

Her besøgte jeg blandt meget andet Museet for modstand mod nationalsocialismen. Her var samlet en beskrivelse af alle de grupper, som ikke rettede ind, da Hitler kom til magten. 

Der findes tider, hvor samvittighed og lov er to forskellige ting.

Ved indgangen til museet kunne man på en stor planche læse, at "kun et mindretal reagerede og gjorde modstand mod overtrædelse af menneskerettigheder og ødelæggelsen af demokratiet ... Disse mennesker fulgte deres samvittighed".

Det var altså et officielt tysk museum over alle dem, som under nazismen valgte at gå mod strømmen og bryde loven. Selv om historien er velkendt – også fra Danmark, hvor vi i dag hylder de modstandsfolk, som trodsede regeringen, er det alligevel tankevækkende. 

For mig blev besøget på en eller anden måde et bagtæppe for de daglige beretninger om flygtninge, som kom til Danmark - med tog eller til fods. Unge og gamle og mange med børn.

Det har været postivt og livsbekræftende at læse om de mange mennesker, som har sat sig i bevægelse for at hjælpe. Det er udtryk for ægte humanisme.

Men meget af den hjælp, der er udvist, er jo ikke lovlig. Og i denne uge kom det så frem, at politiet foreløbig har sigtet 20 personer for menneskesmugling. Blandt andet en 41-årig dansker, der har kørt en gruppe udlændinge til Grenå, hvorfra der sejler en færge til Sverige.

Der findes tider, hvor samvittighed og lov er to forskellige ting.