10 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Flygtningene og krigen

Flygtningene og krigen

Svar til Bjarne Rasmussen på kritikken af udtalelsen fra Kommunistisk Parti "Hjælp krigsflygtningene - stop krigsdeltagelsen".

Bjarne Rasmussen kritiserede i Arbejderen tirsdag den 22. september udtalelsen fra Kommunistisk Parti om krigsflygtningene for ikke at fokusere på parolen "Stop Krigen" og komme med konkrete forslag til, hvordan krigen i for eksempel Syrien kan stoppes.

Det er ikke min opfattelse, at der er den store forskel i vores vurderinger af flygtningekrisen og dens årsager.

Vores fokus i udtalelsen er Danmark og de krav vi mener, det er relevant at stille til den danske regering her og nu.

Derfor understreger vi i udtalelsen: "Der er et akut behov for en ekstraordinær humanitær indsats. Derfor kræver Kommunistisk Parti: at Danmark umiddelbart påtager sig at modtage flere flygtninge, og at regeringen markant optrapper nødhjælpen til civilbefolkningen og flygtningelejrene i krigszonerne og dropper enhver plan om at skære i udviklingsbistanden".

Under mellemoverskriften Stop krigene står der videre i udtalelsen: "Danmark har i årevis været en aktiv deltager i USA's røverkrige. Hele lande er lagt i ruiner for at sikre USA's  og europæiske stormagters kontrol over deres store naturrigdomme. Flygtningestrømmene i øjeblikket er skabt af disse krige". 

Så egentligt er det ikke min opfattelse, at der er den store forskel i vores vurderinger af flygtningekrisen og dens årsager.

De begrænsninger, der er i en udtalelse af denne karakter, giver ikke mulighed for at fremsætte konkrete ideer til, hvordan de mange kriser og væbnede konflikter i Mellemøsten og Afrika kan bringes til ophør. Men det lyder som om vi er enige om, at det skal ske ved at gøre front mod imperialismen og søge politiske løsninger.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. sep. 2015 - 09:30   23. sep. 2015 - 09:40

Læserbrev

af Jørgen Petersen, formand for Kommunistisk Parti