Den danske fagbevægelse er massivt udfordret. Antallet af mennesker, der vender de faglige organisationer ryggen og i stedet melder sig ind i de "gule" organisationer, er et voksende problem.
Kampen mod social dumping er ikke kun en kamp, der skal føres mod store udenlandske selskaber.
De faglige organisationers svar på denne udfordring er desværre alt for svag. Tilbud til medlemmerne om kreditkort, billige ferierejser og private forsikringsordninger er nogle af de elementer, de bruger i kampen for at (tilbage)erobre medlemmer.
Men det er ikke billige forsikringer og ferierejser, den danske arbejderklasse efterspørger hos sin fagforening.
Kamporganisation
Det er en kamporganisation, der tør tage kampen op for at forbedre vores løn- og ansættelsesvilkår. Derfor virker det også nærmest som desperate handlinger, når de faglige organisationers forsvar af deres egen eksistens i alt for stor grad baserer sig på kuponhæfter og kreditkort.
Kampen mod elendige løn- og ansættelsesvilkår og kampen for retten til at organisere sig har vi set i de faglige konflikter mod Ryanair, metrobyggeriet, Vejlegaarden med flere.
Det er blandt andet gennem disse kampe, at fagbevægelsen for alvor viser sine medlemmer, hvad forskellen er på de "røde" og de "gule". Det er i kampene mod social dumping og løndumping, at de reelle forskelle på "dem" og "os" kommer til udtryk.
Med samme iver burde de etablerede faglige organisationer tage kampen op mod udnyttelse og social dumping af vores ledige kollegaer.
Inden for den offentlige sektor er der siden 2010 nedlagt cirka 25.000 stillinger. I den samme periode er antallet af mennesker, der ansættes i nytteaktivering, løntilskud, virksomhedspraktikker eksploderet.
Arbejde uden løn
En stor del af disse mennesker udfører i det daglige helt ordinært arbejde, men får ingen løn. Og netop frustrationen over de faglige organisationers til tider passive holdning til denne problematik får mange mennesker til at melde sig ud.
Den samme grove udnyttelse af ledige som billig arbejdskraft ses inden for det private, primært inden for servicefagene og hotel- og restaurationsbranchen. Kampen mod social dumping er ikke kun en kamp, der skal føres mod store udenlandske selskaber, men også en kamp, der skal føres på den politiske scene i dagens Danmark.
Danmark har brug for en stærk enhedsfagbevægelse for at sikre ordentlige løn- og ansættelsesvilkår til den danske arbejderklasse.
Danmark har brug for en stærk enhedsfagbevægelse til at modstå liberalismens behov for at gøre op med solidariteten.
Danmark har brug for en stærk enhedsfagbevægelse, der kan og vil organisere og aktivere sine medlemmer til forsvar for vores rettigheder og udvikling af disse. Men skal dette blive virkelighed, skal fagbevægelsen genfinde sin tro på sin og sine medlemmers styrke. Når dette er sket, vil de "gule" pengemaskiners dage være talte.
Vedtaget på kongressen den 20 september.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278