EU bevæger sig skridt for skridt frem mod en stadig snævrere union. Man skal ikke have nogen illusioner om, at EU vil kunne bidrage positivt til at løse flygtningekrisen. 

Under valgkampen kappedes Socialdemokraterne med DF og de øvrige borgerlige partier om, hvem der kunne opstille den mest flygtninge- og fremmedfjendtlige politik. I dag stikker man hovedet i busken og håber på at flygtningene vil søge mod andre lande. 

EU har i årevis stort set forholdt sig passivt til den stadigt mere desperate situation i flygtningelejrene i krigszonerne

Med den ene hånd lader regeringen danske fly bombe dagligt i Irak. Med den anden forsøger man at lukke landets grænser. Man skærer samtidigt på udviklingsbistanden og ignorerer reelt behovene for en storstilet hjælp i krigszonerne, hvor millioner af mennesker er på flugt.

Selve folkeafstemningen den 3. december er et resultat af en aftale mellem alle folketingets EU-partier - som nu også tæller Alternativet. En aftale som understreger, at de ønsker at optrappe integrationen af Danmark i EU med henblik på at gøre Danmark til et af EU's kernelande.

Da partierne indgik aftalen, understregede man, at flygtninge og indvandring er et dansk anliggende. Det er ganske vist lød det dengang. Så brød flygtningekatastrofen ud. 

Inger Støjberg brølede i medierne, at Danmark ikke ville tage en eneste af EU's flygtninge, og at spørgsmålet om, hvor mange flygtninge, der skulle til Danmark, alene var et dansk anliggende.

Men så krævede EU,  at Danmark tager sin andel af flygtningestrømmen. Så var man tvunget til at tage 1.000 flygtninge. Et i øvrigt helt uacceptabelt lavt tal. Men EU krævede også  at alle EU lande forpligter sig til i al fremtid at indgå i en tvungen EU-dikteret kvoteordning. 

Tilhængerpartierne er under et voldsomt pres. Nu viser meningsmålingerne et flertal til nejsiden. Hvis Danmark ikke er med i en sådan kvoteordning, så trues vi med udsmidning af den såkaldte Dublinkonvention. Det betyder blandt andet, at Danmark ikke kan sende flygtninge og migranter tilbage til det første EU land, de kom til. 

Dublinaftalen er i øvrigt ikke en solidarisk ordning. Den betyder, at ikke mindst de sydeuropæiske medlemslande påtvinges langt hovedparten af byrderne. 

EU's flygtningepolitik

Svaret på regeringens og DFs fremmedfjendtlige flygtningepolitik  er ikke at Danmark tilslutter sig en EU dikteret kvoteordning. Nationalt udsalg er ikke løsningen, heller ikke i denne sag. EU har ikke og får ikke en progressiv flygtningepolitik. 

Lad mig pege på 4 forhold

1. EU landene - herunder Danmark - er aktive deltagere i de krige i Mellemøsten, som millioner af mennesker flygter fra.  Den eneste måde at stoppe strømmen af krigsflygtninge er at stoppe imperialismens krige og tvinge ikke mindst USA og EU ud af Mellemøsten og Afrika.

2. De EU-lande, som i et vist omfang har budt flygtninge velkommen - ikke mindst Tyskland- gør det ikke af humanitære årsager. Den tyske storkapital ønsker at modtage hundredetusinder af veluddannelse, men desorganiserede arbejdere, som er presset til det yderste økonomisk og socialt. De ønsker dem som løntrykkere på det tyske arbejdsmarked. 

Det er også i det lys at vi må vurdere udmeldingen fra DI, om at Danmark skal tage mere end de 1.000 flygtningen regeringen nu foreslår. Jeg har også noteret mig at virksomheder der deltog i regeringens integrationskonference i torsdags påpegede behovet for en særlig indslusningsløn til flygtninge. Det er et pænt ord for løndumping.

3. Opbygningen af EU-staten indebærer også ideen om fælles ydre grænser. EU opbygger Fort Europa, som befæstes med pigtråd, politi og militær blandt andet gennem Frontex, der igen efter den seneste aftale mellem EU-landene for nylig, får tilført flere midler. 

Ungarn har nu gjort det strafbart for flygtninge at krydse grænsen. Flere lande vil følge efter, fordi man hele tiden forsøger at skubbe byrderne over på andre medlemslande.

EU har i årevis stort set forholdt sig passivt til den stadigt mere desperate situation i flygtningelejrene i krigszonerne. I stedet for at hjælpe besluttede man at sætte militæret ind for at ødelægge de både flygtningene bruger til at krydse middelhavet.

4. Igennem årene har den ekstreme fattigdom sendt titusinder af mennesker på flugt til Europa, drevet af håbet om et bedre liv. Den historiske og aktuelle hovedårsag til fattigdommen er ikke alene imperialismens krige, men det er også imperialismens, herunder EUs brutale økonomiske udbytning af landenes store naturrigdomme og EUs toldgrænser, som er ødelæggende, bla. for eksportmulighederne fra landene i både Mellemøsten og Afrika. 

I den sammenhæng skal jeg ikke undlade at nævne de særlige begunstigede vilkår, apartheidstaten Israel har med EU.

Disse- og flere andre grunde understreger, at EU ikke på nogen måde er en del af løsningen for hverken krigsflygtningene eller migranterne. EU udgør en ganske betydelig del af problemet. Og selv om EU-landene besluttede at bevilge en milliard euro til nærområderne, så sker det i en situation hvor behovet er markant voksende og EU's bevillinger hidtil har været lavere end sidste år. For få uger siden betød det,  at FN måtte stoppe fødevarehjælpen helt til langt over 200.000 flygtninge - alene i Jordan. 

Om Dansk Folkeparti

DF har bedre end nogen andre forstået at gribe EU modstand og skepsis, ikke mindst i arbejderklassen. Det er i stigende omfang lykkes dem at opsamle modstanden mod social dumping og udsalget af national selvbestemmelse.

Men Dansk Folkeparti gør det ikke ud fra et klassestandpunkt. De er ikke bekymrede for arbejderklassens enhed og ønsker ikke en stærk fagbevægelse. De forsøger at vende modstanden mod social dumping til fremmedhad og modstand mod muslimer. De fremtræder som velfærdens forsvarer, men stemmer for endeløse nedskæringer i kommuner og regioner. De tager fra den ene gruppe af økonomisk dårligt stillede og giver til den anden, alt efter hvad der tjener deres egen parlamentariske profilering.

De gør danskhed til et spørgsmål om grænsebomme, frikadeller og kongehus og har kun hån tilovers for den danske arbejderklasses historie og kamp. I stedet for et humanistisk menneskesyn og solidaritet støtter  de USA, NATO, Israel, dansk krigsdeltagelse og dansk oprustning.  Samtidigt er de antikommunister om en hals. 

Men de har voksende indflydelse i arbejderklassen. derfor tager vi dem alvorligt og fører den politiske og ideologiske kamp helt konkret. Der er den eneste måde vi kan trænge deres indflydelse tilbage. 

Tilhængerpartierne

Der er en situation i dansk politik hvor Venstre og socialdemokratiet er enige om tre helt centrale spørgsmål. Det er en fælles platform for forsvar af det kapitalistiske Danmark og storkapitalens internationale samarbejdspartnere.

• De er enige om at der skal føres en økonomisk politik i overensstemmelse med EU's finanspagt. Det betyder fyringer i den offentlige sektor og dårligere velfærd
• De er enige om at støtte den videre integration af Danmark i EU, for at gøre Danmark til et af EU's kernelande. Det første skridt i den retning bliver kampen om det retslige forbehold og folkeafstemningen den 3.december. Efter den kommer nye skridt frem mod den stadigt snævrere union, som EU har traktatfæstet som sin målsætning.
• De er enige om at udvikle Danmarks engagement i NATO. Det betyder dansk oprustning, køb af jagerfly for 30 milliarder, fortsat dansk krigsdeltagelse og udstationering af danske styrker i udlandet.

Kommunistisk Partis udfordringer

Vores partis deltagelse i kampen for et nej må ses i nær sammenhæng med vores taktiske linje og strategiske bestræbelser.

Som parti står vi med store udfordringer 

• at bidrage til at skabe enhed i klassekampen imod storkapitalens  offensiv og tyranni. 
• at bidrage til at sikre et NEJ ved folkeafstemningen den 3. december.
• at støtte kampen mod imperialisme og krig - med fokus på at - styrke modstanden mod Danmarks samarbejde med USA og NATO og ikke mindst vores kamp for at skabe et stærk kommunistisk alternativ i Danmark. 

Derfor har vi også besluttet, at arbejde helt konkret for at kampagnen frem til folkeafstemningen bruges til at løfte samarbejdet mellem kommunisterne lokalt.