Flygtningekrisen startede i begyndelsen af september. Den var arrangeret.
De omkring 200.000 syriske flygtninge i lejrene i Jordan fik besked om, at da donationerne til Verdensfødevareprogrammet, WFO, var blevet forringet, måtte man indstille forsyningerne med fødevarepakker.
Lignende beskeder eller rygter om, hvad der skete i Jordan, spredte sig til andre lejre i andre lande. Syrere begyndte at flygte til andre lande, og til dem sluttede der sig i alt omkring tre millioner, der flygtede fra sult og elendighed i den tredje verden.
Billeder
Som det næsten altid er tilfældet, når man forsøger at pådutte verden en bestemt mening, var også denne kampagne ledsaget af billeder. De, der gjorde størst indtryk, var billeder af en syrisk-kurdisk tre-årig dreng, der var skyllet op på en strand i Tyrkiet.
De, der gjorde størst indtryk, var billeder af en syrisk-kurdisk tre-årig dreng, der var skyllet op på en strand i Tyrkiet.
Drengen blev fundet mellem nogle klipper. Herfra blev han bragt til en sandstrand for at blive fotograferet. Billeder viste drengen ligge med hovedet ud i havet. Det er naturstridigt, da lig plejer at skylle i land parallelt med vandet. På nogle billeder ser man folk bade i baggrunden.
Den lille drengs personlige tragedie og tragedierne i almindelighed blev også brugt i den vestlige propaganda.
Propagandaen
Forsynet med billeder begyndte de store vestlige medier en propandaoffensiv imod den syriske regering. I Danmark blev aviserne også fyldt med billeder af flygtende mennesker. Tv bragte reportager. En storm af protester rejste sig imod den dårlige behandling af flygtninge.
"Nu rejser folket sig mod højrefløjen", lød overskriften til en artikel af redaktøren af Føljeton, Lars Trier Mogensen. Artiklen blev bragt i Politiken den 12. september.
Men nedenunder denne artikel bragte den Israel-venlige avis en anden artikel. Den var skrevet af vendekåbepolitikeren Naser Khader.
Titlen var: "Danmark symptombehandler kun – grib nu ind i Syrien!"
Alt hvad der fandtes af gamle film og beretninger om Assads grusomhed blev støvet af og genudsendt på tv, hvor "eksperter" også overgik hinanden i beskrivelserne af regeringens grusomhed. Det samme gjorde de i radioerne og langt de fleste aviser.
Da DR1 og TV2 afholdt den store indsamlingsaften, "Hjælp Nu!", blev også den brugt i propagandaens tjeneste. Propagandaen blev så stærk, at Enhedslisten også bøjede af for den.
Freden nærmer sig
Den 28. september talte både Obama og Putin til generalforsamlingen i FN. Mens Obamas tale forekom at være et hyklerisk forsvar for hans hidtidige politik, var Putin meget klar i sin kritik af vestmagterne.
"Eksporten af såkaldte demokratiske revolutioner fortsætter", sagde Putin blandt andet. "Men hvad er der kommet ud af det? I stedet for demokratiets triumf, ser vi vold og sociale katastrofer, hvor ingen bekymrer sig om de menneskelige rettigheder inkluderet retten til at leve".
Efter talerne holdt de to statsledere et møde. At USA og Rusland nu er tæt på at kunne enes, fremgår af de fleste kommentarer.
Den 30. september sagde John Kerry til CNN, at USA nu havde opgivet sit krav om, at Assad skulle træde tilbage. USA ville have en "ordnet og aftalt forandring i Syrien", hvilket indebærer, at den syriske stats institutioner bliver bevaret og ikke nedbrudt som i Irak.
Diktat contra forhandlinger
USA har domineret verdenspolitikken siden Anden Verdenskrig. Det har skabt en særlig amerikansk mentalitet, for USA har vænnet sig til at befale. Og "de, der ikke er med os, er imod os", som Bush sagde.
Derimod synes den russiske udenrigspolitik at være præget af forhandlinger. Russerne vil puste nyt liv i bestemmelserne i Geneve-konventionen fra juni 2012, hvor verdens mægtigste var samlet og blev enige om, at kun en forhandlingsløsning kunne bringe fred til Syrien.
Og russerne forhandler med alle om dette mål, såvel som om andre mål.
Rusland forhandler med USA, EU, Tyskland, Frankrig, Tyrkiet, Israel, Jordan, Egypten, Iran, Irak, med Saudi-Arabien, med Japan, og Nord- og Sydkorea - for blot at nævne nogen af dem.
Iran
En fundamental ændring af magtforholdene i Mellemøsten blev indledt den 13. juli, da USA også måtte underskrive en atomaftale med Iran. Dermed kunne dette land med 78 millioner mennesker igen på "legal" måde indtage sin plads som Mellemøstens stormagt.
Irans fjendtlige holdning til "den store Satan" er dog ikke forsvundet. Iran har indgået en aftale med Syrien og Irak om et snævert militært samarbejde. Rusland og Kina støtter det, og den 27. september fortalte russiske aviser, at man var i færd med at danne et center i Bagdad, hvor militærpersoner fra Rusland, Syrien, Iran og Irak kan mødes for at samordne kampen mod IS.
Centret for verdenspolitikken
Ruslands styrkede stilling skyldes også, at der i lang tid har været tale om en forskydning i centrene for verdenspolitikken bort fra Nordatlanten og Europa og til det euroasiatiske område, til Syd- og Mellemamerika, landene i Mellemøsten og i Afrika.
Dette har lettet Ruslands muligheder for at indgå alliancer. Den Kollektive Sikkerheds Traktat Organisation, CSTO, er for eksempel den østlige pendant til NATO. Den råder også over en udrykningsstyrke, og derfor er tropper fra Hviderusland også på vej til Syrien.
Rusland og dets allierede har ikke til hensigt at opgive deres interesser i Middelhavet og i Mellemøsten. Derfor besvares de amerikanske angreb af en relativ stor oprustning i regionen – med hovedvægten på Syrien.
I modsætning til det amerikanske er Rusland og dets allieredes engagement fuldt ud lovlige. Både ifølge FN-pagten og Folkeretten er det fuldt legalt at komme et land til hjælp, når det angribes udefra.
Meningsdannelse
I Danmark er det næsten umuligt at undslippe den vestlige propaganda. Det præger selvfølgelig den måde, danskerne opfatter verden på.
Skal man begynde at ændre lidt på det, er det nødvendigt at henvise til andre kilder end dem, der bare efterplaprer, hvad de vestlige mainstreammedier skriver.
STS har lavet en liste på 18 andre medier, man også bør læse, hvis man vil være ordentligt orienteret. "Kilder til en bred orientering om udenrigspolitiske forhold", hedder den. Den kan findes på www.intersol.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278