15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fremtiden for Arbejdstilsynet

Fremtiden for Arbejdstilsynet

Det er en katastrofe, at regeringen lægger op til store besparelser på Arbejdstilsynet. Det forhindrer intensivering af indsatsen mod social dumping.

En halv time før den sidste stemme var afgivet på valgaftenen den 18. juni, talte jeg kort med Lars Løkke Rasmussen. Han undrede sig over, at den daværende statsminister Helle Thornings-Schmidt havde kørt hårdt på ham og ligefrem anklaget Venstre for ikke at støtte kampen mod social dumping.

Regeringen har lagt op til kæmpebesparelser, så Arbejdstilsynet står foran at skulle fyre 140 ansatte.

Han understregede, at Venstre skam i flere omgange havde været med til at bakke op om, at der på finansloven blev afsat flere penge til at modvirke social dumping. Og i øvrigt var social dumping et af fem punkter, som han gerne i trepartsforhandlinger ville drøfte nærmere med arbejdsmarkedet parter.

Fair nok. Men hvad er det så, at der er sket siden? Regeringen har lagt op til kæmpebesparelser, så Arbejdstilsynet står foran at skulle fyre 140 ansatte. Et rent blodbad, som nogen med rette har kaldt det.

Den daværende socialdemokratisk ledede regering afsatte i flere omgange med Enhedslisten - og med støtte fra Venstre, flere penge til blandt andet Arbejdstilsynets indsats for at bekæmpe social dumping.

Opsøgende arbejde

Situationen var nemlig før, at Arbejdstilsynet ikke på egen hånd gjorde noget opsøgende arbejde for at bekæmpe social dumping. Det var kun så at sige, hvis man stødte ind i det, når man besøgte en virksomhed, at man skred til handling.

Fjerner man de ekstra penge, der er givet til området, så kommer indsatsen til at være på samme lave niveau som før. De ekstra penge har været med til, at man nu har kunnet intensivere samarbejde med politi og skat, og at det har givet dem en meget mere målrettet indsats mos social dumping fra myndighedernes side. 

Fra alle sider, både Dansk Byggeri, fagbevægelsen og fra beskæftigelsesminister Jørn Nergaard Larsen har det lydt, at de alle er meget tilfredse med myndighedernes øgede indsats mod social dumping. For indsatsen har vist sig at give gode fresultater. 

Derfor virker det meget besynderligt, at netop Jørn Nergaard Larsen og Venstre-regeringen står i spidsen for at ville stoppe denne indsats. 

Måske hænger det sammen med den omstændighed, at selv om Jørn Neergaard Larsen og Dansk Byggeri, er tilfredse med myndighedernes indsats, så mener de i virkeligheden ikke, at problemet med social dumping er så stort. 

Måske mener de, at fagbevægelsen overdriver problemets størrelse. Hvorfor giver de så ikke det, som begrundelse for de kæmpemæssige besparelser mod Arbejdstilsynet?

Forkortet af redaktionen

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. nov. 2015 - 09:02   06. nov. 2015 - 09:10

Læserbrev

af Bjarne Henrik Lundis,